Af - 22/09-16 20:05; Opdateret: 23/09-16 12:16

Ny opdateret måling: Nye Borgerlige står til få over fire procent af stemmerneNy opdateret måling: Nye Borgerlige står til få over fire procent af stemmerne

En YouGov-måling foretaget for metroxpress viser, at Nye Borgerlige ville få over procent af stemmerne, hvis der var valg nu.

storybild

Pernille Vermund. (Billede: Scanpix)

Opdatering:

Partiformand Pernille Vermund og hendes parti Nye Borgerlige står til at suse ind i Folketinget med 4,3 procent af stemmerne, hvis der var valg i dag. Det viser en opdateret vælgermåling, som YouGov har foretaget for metroxpress blandt 1.425 repræsentaivt udvalgte personer fra YouGov Panelet. Målingen er foretaget over det seneste døgn; fra torsdag formiddag til fredag formiddag.

Usikkerheden i målingen er maksimalt plus/minus 1,1 procentpoint, og dermed ligger Nye Borgerlige i denne måling med statistisk sikkerhed over spærregrænsen på 2,0 procent.

Partiformand Pernille Vermund kalder målingen 'en rigtig god start'.

- Vi blev stiftet for bare 11 måneder siden, og jeg synes, det er dejligt, at vi allerede nu har så stor plads i mange danskeres bevidsthed, siger hun.

Hun lægger ikke skjul på, at der er brug for en stram topstyring af partiet for at styre det unge parti uden om de værste børnesygdomme og landsbytosser.

- Vi har allerede godt styr på vores spidskandidater, og de lokale kandidater skal igennem en godkendelsesprocedure i vores kandidat-team, som udgøres af medlemmer af hovedbestyrelsen. Her gennemgår vi deres politiske ståsted, baggrund og straffeattest, så jo, vi er et topstyret parti, siger Pernille Vermund.

Den opdaterede måling kommer, efter metroxpres torsdag aften offentliggjorde en foreløbig YouGov-måling, som gav Nye Borgerlige 3,5-4.0 procent af stemmerne.

- Nye Borgerlige ser ud til at ligge komfortabelt over spærregrænsen. Mit bud lige nu (torsdag aften, red.) er, at de ligger til at få 3,5-4 procent af stemmerne lige nu, hvor interessen er størst. Nu kører vi undersøgelsen videre fredag formiddag og giver derefter vores bedste bud på, hvordan stemmefordelingen ser ud. Det bliver publiceret på mx.dk, sagde Lars Gylling, Nordic Communication Manager hos YouGov, til metroxpress torsdag aften.

LÆS OGSÅ: 8 skarpe til formand Pernille Vermund om Nye Borgerlige

Politisk kommentator for metroxpress, Henrik Qvortrup, er ikke voldsomt forundret over Nye Borgerliges flyvende start, og han tror på, at de kan holde vinden i sejlene.

- Det viser, at det ikke bare er et sekterisk parti uden chance for at komme ind. Sådan en første måling har også en selvforstærkende effekt - hvis den viser, at de har en fair chance, får de mere plads i medierne og bedre omtale. Det er ekstremt vigtigt for sådan et parti, sagde han torsdag aften.

LÆS OGSÅ: Asger Aamund: Der er brug for et nyt borgerligt parti

På trods af at Nye Borgerlige allerede kritiseres for et usammenhængende partiprogram og fremmedfjendtlige holdninger, tror han, at partiet vil formå at etablere sig frem mod næste valg.

- Først og fremmest på grund af deres krav om stramninger på udlændingeområdet og på skatten. De leverer en vare med smæk for skillingen. Læg så til, at frontfiguren Pernille Vermund godt kan give mindelser om en ung Pia Kjærsgaard. Hun er god i tv og har en ‘no nonsense’-udstråling. Det skal man ikke undervurdere betydningen af, sagde Henrik Qvortrup til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Nye Borgerlige har tre ultimative krav til en statsminister

LÆS OGSÅ: Nye Borgerlige stjæler blå partiers vælgere

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress