Af - 26/11-15 19:08

Hver anden går i sort under eksamenHver anden går i sort under eksamen

Halvdelen af os har oplevet, at klappen er gået ned under en eksamen. For kvinder sker det hyppigere end for mænd. Kvinder presser sig selv mere, lyder det fra psykolog.

storybild

(Billede: Polfoto)

Eksamen er for mange danskere fyldt med bekymring og angst, og flere bukker under for presset, når de sidder ved den grønne filt.

I en ny måling, som YouGov har foretaget for metroxpess, svarer cirka hver anden dansker, at han eller hun i en eksamenssituation har oplevet, at klappen er gået ned. I kvindernes tilfælde er 59 procent 'gået i sort', imens det 'kun' er 45 procent af mændene.

Ifølge Albert Gjedde, hjerneforsker ved Forksning og Innovation på Københavns Universitet, kan det, at gå i sort under en eksamen, sammenlignes med at være involveret i en biluheld:

- Det kan illustreres med en køretur i din bil. Her kan du sagtens sidde stille og roligt og dagdrømme, tænke over en tale, du skal holde eller noget, du har læst i en bog. Men pludselig bremser bilen foran dig. Herefter kan du kun koncentrere dig om at håndtere den konkrete og farlige situation foran dig. Det samme sker i eksamenssituationen. Hjernen reagerer på en konkret trussel, man er total skrækslagen. I sådan en situation går klappen ned, og det er umuligt at huske noget som helst, siger han til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Bodil Jørgensen lå fem dage i koma: Jeg svævede over mig eget lig

LÆS OGSÅ: Den dag jorden gik under - fem dommedagsprofetier

Hvorfor der er en overrepræsentation blandt kvinder, der oplever, at klappen går ned under en eksamen, kan ifølge Anna Stelvig, Cand. mag. i psykologi og ejer af virksomheden studymind.dk, der hjælper uddannelsesinstitutioner og studerende med at håndtere eksamensangst, skyldes, at kvinder stiller flere krav til sig selv og er mere perfektionistisk anlagt:

- Kvinder har det med at psyke sig selv op og for eksempel læse hele natten, hvilket kan være årsag til, at de brænder sammen. Omvendt håndterer drengene typisk nervøsiteten for eksamen ved at lave overspringshandlinger, hvilket heller ikke er særligt hensigtsmæssigt, men måske hjælper det dem i sidste instans til ikke at brænde sammen, siger hun.

Samtidig peger Anna Stelvig på, at overrepræsentationen blandt kvinder, også kan forklares med, at mænd har sværere ved at snakke om deres problemer, end kvinder har:

- For kvinder er det måske lidt mere legitimt at stå frem og fortælle om sine problemer og søge hjælp. For mænd er det ikke lige så acceptabelt, og det kan for nogen virke som et tegn på svaghed.

LÆS OGSÅ: Drenge får lavere karakterer i timen end til eksamen

LÆS OGSÅ: PowerPoint til eksamen er ikke useriøst

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress