Af Ritzau - 01/08-16 12:37

Politiet efterlyser ung mand for vold og afpresningPolitiet efterlyser ung mand for vold og afpresning

Houssen Nasser efterlyses. Han beskrives som almindelig af bygning, sorthåret og 170 centimeter høj.

storybild

Politiet efterlyser 19-årige Houssen Nasser. Dette billede er fra 2014. (Billede: Free/Midt- Og Vestsjællands Politi)

Politiet vil meget gerne have fingrene i 19-årige Houssen Nasser, der har været efterlyst siden starten af maj 2016.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Manden er sigtet i flere sager primært om bedrageri og afpresning begået mod andre unge primært i Køge og Herfølge samt en sag om grov vold.

- Vi kan ikke lægge os fast på, hvor mange forskellige forhold han er sigtet for, fordi det er en del af et stort sagskompleks, siger Pia Fenger, politikommissær og efterforskningsleder.

Houssen Nasser beskrives som almindelig af bygning, 170 centimeter høj med sort hår. Han har en tatovering af fem navne på højre overarm.

- Vi har en formodning om, at han huserer her i Køge- og Herfølge-området, fordi han bliver ved med at begå kriminalitet i området, siger hun.

Houssen Nasser er ifølge politikommissæren ikke farlig, men hvis man ser ham eller har oplysninger om hans opholdssted, skal man i stedet underrette Midt- og Vestsjællands Politi på telefon 114.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress