Af - 07/06-15 21:12; Opdateret: 08/06-15 09:39

Se kortet: Disse 26 kommuner har sendt 59 unge til Caribien for 42 millionerSe kortet: Disse 26 kommuner har sendt 59 unge til Caribien for 42 millioner

En række kommuner har brugt knap 42 millioner kroner på at sende 59 unge i for eksempel stofmisbrug eller kriminalitet på skibsprojekter i Caribien.

Der bliver kastet millioner efter at sende kriminelle, misbrugere eller andre utilpassede unge til Caribien rundt om i de danske kommuner. Siden 2010 har 26 kommuner således brugt 41.893.286 kroner på at sende 59 unge på skibsprojekter i Caribien.

Det viser metroxpress' aktindsigter hos alle landets kommuner.

LÆS OGSÅ: Venstre-borgmester om Caribien-ture: Det er billigt

Mange kommuner benytter sig dog ikke længere af skibsprojekter. En af dem er Albertslund Kommune, der ikke er imponeret af fagligheden hos personalet på skibene.

”Problemet er, at de her unge er meget komplekse at arbejde med. Det, at man er god til at lægge reb i sirlige cirkler, er ikke nødvendigvis det, der skal til. Det kræver uddannelse og specialviden. Det er ikke nok at kunne råbe af dem og bede dem om at kravle op i masten. Vi tror simpelthen ikke på trylleslag med saltvand,” siger Terje Bech, leder af kommunens familieafsnit, til metroxpress.

De to kommuner, der bruger suverænt flest skattekroner på skibsprojekter i Caribien, er Frederikssund og Guldborgsund med henholdsvis 7.996.289 kroner og 7.211.717 kroner fordelt på 12 og 10 unge.

I Frederikssund Kommune forsvarer borgmesteren dog brugen af skibsprojekter.

- Jeg er med på, det ser mærkeligt ud. Men det er ikke en badeferie. Der bliver stillet krav. Jeg er da fuldstændig ligeglad med, hvad de laver, bare de kommer ud af deres misbrug, siger borgmester John Schmidt Andersen (V) fra Frederikssund Kommune til metroxpress.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Guldborgsunds borgmester John Brædder (G).

Ved du noget om Caribien-turene? Så tip os på meg@mx.dk eller abs@mx.dk.

LÆS OGSÅ: Pia Kjærsgaards valgløfte: Det skal være slut med Caribien-ture

LÆS OGSÅ: Christian begik knivrøveri: Her afsoner han i Caribien

LÆS OGSÅ: Christian blev rockerlærling efter Caribien-tur

LÆS OGSÅ: Ammitzbøll: Forargeligt at kriminelle kommer på badeferie i Caribien

LÆS OGSÅ: Unge misbrugere får Caribien-ture for otte millioner kroner

LÆS OGSÅ: Ung misbruger på Caribien-tur: Det var verdens marihuana-hovedstad

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress