Af - 22/06-15 08:00

Online-sikkerhed: - Jeg har været kærester med  fyre, jeg aldrig har mødtOnline-sikkerhed: - Jeg har været kærester med fyre, jeg aldrig har mødt

Forsikringsselskabet Tryg tilbyder nu hjælp til at forhindre identitetstyveri på de sociale medier.

Bildstrecke im Grossformat »

Sandy Esko har ofte oplevet at få stjålet sin identitet, og uden sin accept har hun lagt ansigt til talrige falske profiler på de sociale medier. Så sent som for en uge siden måtte hun råbe op, fordi en Facebook-profil med navnet ‘Yasmin Hansen’ pludselig var i et forhold - med Sandys billede som profilbillede.

- Jeg bliver virkelig vred, når det sker. Det er respektløst, provokerende og modbydeligt. Folk kontakter mig, fordi de tror, at det er mig, de har skrevet med. Jeg har åbenbart været kærester med mange fyre, jeg aldrig har mødt, siger Sandy Esko.

LÆS OGSÅ: Får beskeder fra grædende børn: 'Paradise Hotel'-vinder giver opsang til alle forældre

Hun anmelder de falske profiler, men de bliver sjældent lukket.

- Jeg har oplevet det lige siden mine teenageår, og jeg er blevet rigtig god til at gøre mit detektivarbejde og regne ud, hvem der står bag. Når jeg konfronterer dem, bliver de oftest flove og lukker dem selv, forklarer hun.

Alligevel er det frustrerende, at man ikke kan få lov at eksistere i fred online. Sandy Esko har været en aktiv blogger siden sin deltagelse i ‘Paradise Hotel’, og det har gjort det ekstra spændende at oprette falske profiler med nordjyden. Hun har gennem årene indgivet 43 anmeldelser til Facebook, fordi nogen har oprettet falske profiler med hendes billede. Kun 18 af profilerne er blevet lukket.

- Det er Facebooks opgave at gøre det til et trygt, sikkert og behageligt sted at være. Og den opgave synes jeg ikke, de lever op til, siger hun.

LÆS OGSÅ: Paradise-babe er yndet fotomål for skumle mænd

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress