Af David Andersen - 21/11-15 22:12; Opdateret: 21/11-15 23:06

Politiet advarer: Kør ikke ud i sneenPolitiet advarer: Kør ikke ud i sneen

Snestormen lørdag har medført en lang række trafikuheld. Flere steder fraråder politiet unødvendig udkørsel.

storybild

Arkivfoto. (Billede: Polfoto)

Snestormen, der ramte Danmark lørdag eftermiddag, har lørdag aften resulteret i en række trafikuheld på Sjælland.

I Nordsjælland kørte en bus i grøften. En person kom lettere til skade. Desuden er der sket en række uheld med personbiler, der ikke har fået skiftet dæk.

- Der er en del sne i området omkring Hillerød, og folk har ikke fået sat vinterdækkene på endnu, siger Hans Jakob Rechendorff, der er vagtchef i Nordsjællands Politi, til Ritzau.

LÆS OGSÅ: Snestormen skaber trafikale problemer i hele landet

Også på Københavns Vestegn mærker bilisterne den smattede vejbane. Vestegnens Politi oplyser, at de har haft omkring ti uheld. De fleste er afledt af glat føre.

Hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har de haft "en fem-seks stykker," der er kørt af banen.

- Selv vores kollegaer, der er erfarne chauffører, har svært ved at holde bilerne på vejene. Det er ualmindeligt glat derude, siger Ole Hald, der er vagtchef for Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, til Ritzau.

LÆS OGSÅ: Vildt vintervejr på vej: Minus 10 grader, hård blæst og sne

Ole Hald forklarer, at ulykkerne er ved at stilne af klokken 9 lørdag. I takt med at snevejret tager til, bliver folk mere påpasselige.

- Det er faktisk ofte sådan, at når det virkelig står ned, bliver der færre ulykker. For så tager folk det meget seriøst, siger han.

Midt- og Vestsjællands Politi fraråder al unødvendig udkørsel i Roskilde, Køge, Ringsted, Holbæk og Stevns kommune grundet voldsomt snevejr. Det skriver de på Twitter.


LÆS OGSÅ: Hurra! Her kan der komme masser af sne lørdag

LÆS OGSÅ: DMI: Her er der risiko for snestorm lørdag

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress