31/03-16 12:20; Opdateret: 31/03-16 13:55

DF: Bødestraf for at dele sexvideoer er slet ikke nokDF: Bødestraf for at dele sexvideoer er slet ikke nok

Fem drenge har filmet og delt seksuelle videoer af en 15-årige pige. To af dem har fået bøder.

storybild

Fem drenge har filmet og delt seksuelle videoer af en 15-årige pige. Ifølge Radio24syv har to personer fået bøder for at dele videoerne, som regnes for at være børneporno, da pigen er under 18 år. (Billede: Free/Www.colourbox.com)

Bøder er simpelthen ikke nok. Filmer og deler man en seksuel video af en mindreårig, skal straffen være højere end blot en bøde. Det mener Peter Kofod, retsordfører for Dansk Folkeparti

- Bødestraf for så alvorlige forbrydelser er til grin. Det er simpelthen ikke godt nok. Der kan vi sagtens sætte ind og stramme op, siger han.

Debatten kommer, efter at fem drenge har filmet og delt seksuelle videoer af en på daværende tidspunkt 15-årige pige mod hendes vilje. Videoerne er gået viralt på de sociale medier.

Ifølge Radio24syv er to personer blevet identificeret og har fået bøder for at dele videoerne, som regnes for at være børneporno, da pigen er under 18 år.

Men bødestraf er slet ikke nok, mener Peter Kofoed. Han har torsdag spurgt justitsministeren, hvad der ligger til grund for, at der kun er blevet givet bøder i forbindelse med sagen, og om regeringen ser det som en anledning til at kigge på strafferammen.

- Der er behov for, at vi sender et meget, meget klart signal om, at det her vil vi bare ikke have. Det kan have så alvorlige konsekvenser for unge mennesker, der ikke er i stand til at overskue, hvor vidtrækkende konsekvenser det vil have.

- Vi har de her regler for at beskytte vores børn og unge, siger Peter Kofod.

Ifølge Peter Kofod kan man i stedet overveje minimumsstraf, eller se på om strafferammen er god nok, som den er, eller om den skal sættes op.

Det var en aften i marts 2015 hos en ven, der udviklede sig til fire sektioners videoklip. Den 15-årige pige skulle have været i byen med sin ven, men i stedet havde de samleje, og efterfølgende mødte fire af drengens venner uventet op.

Videoklippene blive optaget, delt og gik viralt.

- Hvis jeg ikke havde fået så meget hjælp, så havde jeg begået selvmord. Jeg tror ikke, der er nogen, der kan klare presset. Man ved ikke, hvad det er, før man har oplevet det, siger hun til Information.

Videoerne består ifølge Radio24syv, der har gennemgået dem, af fire forskellige klip, hvor pigen bliver filmet, imens hun får tre lussinger, bliver penetreret med en vodkaflaske, en badmintonketsjer og en tøjbøjle og til sidst har samleje med en dreng.

LÆS OGSÅ: Unge modtager og deler nøgenbilleder: Det her er ulovligt

LÆS OGSÅ: Sexvideo af Sofie delt på nettet: - Ingen kunne gøre noget ved det

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress