Af - 27/05-15 11:58

Mystiske valgplakater langer ud efter Lars og Helle fra lygtepæleneMystiske valgplakater langer ud efter Lars og Helle fra lygtepælene

Side om side med partiernes traditionelle valgplakater hænger der rundt omkring i hovedstaden en række sorte, mystiske valgplakater, som har intet med valget den 18. juni at gøre.

Bildstrecke im Grossformat »

Sorte valgplakater med budskaber som: 'Nogle vælter sig i fadøl og dyre regninger' og 'Nogle tager selfies med Obama' hænger lige nu side om side med de traditionelle valgplakater i de københavnske lygtepæle.

LÆS OGSÅ: Her udskriver Thorning valget

LÆS OGSÅ: Her tyvstarter de valget: Manu Sareen og Pia Olsen Dyhr hængt op

Plakaterne er hængt op af WWF Verdensnaturfonden, som 'med humor og kant' vil blande sig i valgkampen for at sætte fokus på klimaforandringer og truede dyr, og samtidig undgå al den 'andedamsfnidder', danske valgkampe normalt er præget af.

I en mail til metroxpress siger generalsekretær for WWF, Gitte Seeberg:

- Vi vil gerne bidrage med noget perspektiv til det danske valg. Ofte er det danske valg præget af andedamsfnidder, og det vil vi gerne udfordre. Klimaforandringerne forværres og truede dyr uddør. Vi vil gerne give en sund planet videre til de næste generationer. Vi giver med WWFValg danskerne mulighed for at vise politikerne, at danskerne sætter den grønne dagsorden højt, lyder det fra Gitte Seeberg.

I er en NGO og ikke et politisk parti. Hvorfor blander I jer i valgkampen?

- Vi er ikke partipolitiske. Valget er en god anledning til at fortælle politikerne, at danskerne mener, at det grønne er vigtigt. Og hver tredje dansker vælger faktisk det grønne frem for økonomisk vækst. Det vil vi gerne give danskerne mulighed for at vise ved at stemme til WWFvalg, skriver Gitte Seeberg i mailen og henviser til Facebook, hvor de inviterer danskerne til at tage stilling til spørgsmål vedrørende klima og natur samt at stemme på truede dyrearter som blandt andre isbjørnen, tigeren og pandaen, så også de kan blive hørt i valgkampen.

Har I overvejet, om det overhoved er lovligt at hænge jeres valgplakater op?

- Det har vi overvejet, og så vidt vi har kunne undersøge, så er det ikke ulovligt. Hvis det kræver et par dage i Horserød så tager jeg dem med i den gode sags tjeneste, skriver Gitte Seeberg.

Du kan se alle plakaterne øverst i artiklen.

LÆS OGSÅ: Qvortrup: De bliver valgets store jokere

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress