Af Lars Dinesen - 12/11-15 19:15

En person død ved brand i lejlighedEn person død ved brand i lejlighed

Brandvæsnet fik forhindret ilden i at brede sig, da der torsdag udbrød brand i beboelsesejendom i København SV

En person mistede torsdag eftermiddag livet, da der udbrød brand i en lejlighed i Gustav Bangs Gade i Københavns sydvestkvarter, oplyser vagtchef Lars Westerweel, Københavns Politi.

- Ilden havde så godt fat, at ruderne på anden sal, hvor lejligheden ligger, blev knust, siger vagtchefen.

Det lykkedes at få ilden under kontrol, så den ikke bredte sig til resten af ejendommen.

LÆS OGSÅ: Tre unge på Frederiksberg er dræbt af skud mens de sov

LÆS OGSÅ: Mand trafikdræbt: Blev kørt over af sin egen bil

Der er først på aftenen torsdag endnu ikke oplysninger om brandårsagen og om den dræbte. Derfor kan politiet ikke sige, om der er tale om lejlighedens beboer.

Politiet fik torsdag klokken 17.32 anmeldelsen om, at der var udbrudt brand i en lejlighed i en beboelsesejendom.

- Da redningsfolk kommer derud, bliver der fundet en person, som er afgået ved døden, siger Lars Westerweel.

LÆS OGSÅ: Øresundsbroen forbereder sig på trængsel

Den dødes identitet fastslås først i forbindelse med et ligsyn og en obduktion fredag.

LÆS OGSÅ: Obduktioner af drabsofre fra lejlighed er i gang

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress