Af Lars Sejr - 01/09-15 20:30; Opdateret: 01/09-15 20:58

Melodi Grand Prix skal afholdes i JyllandMelodi Grand Prix skal afholdes i Jylland

Næste års udgave af den nationale sangkonkurrence Melodi Grand Prix bliver afholdt i Horsens.

storybild

(Billede: Polfoto/arkiv)

Horsens får igen æren af at være værtsby, når det danske melodi grand prix afholdes 13. februar 2016.

Sidste gang, Horsens var vært, var i 2008.

- Dengang formåede Horsens virkelig at skabe en god grand prix-fest. Det er jeg helt sikker på, at de vil gøre igen, siger DR's underholdningschef, Jan Lagermand Lundme, i en pressemeddelelse.

DR forklarer, at det er vigtigt at rykke sangkonkurrencen rundt i hele landet.

- Melodi grand prix er for os alle sammen, og derfor er vi glade for, at vi har mulighed for at rejse rundt i landet med det store show, siger Jan Lagermand Lundme.

LÆS OGSÅ: Sverige vinder Eurovision for sjette gang

Konkurrencen har dog kun været forbi Sjælland tre gange i løbet af de sidste 17 år.

Det hele kommer denne gang til at foregå i Forum Horsens, der har plads til 4000 mennesker.

Den 20. februar kommer børneudgaven af melodi grand prix til at foregå samme sted.

LÆS OGSÅ: Nu igen! Derfor har Sverige succes i grand prix

Horsens' borgmester, Peter Sørensen, er begejstret for, at hans by bliver vært igen.

- Det er yderligere brændstof til brandingen af Horsens som oplevelses- og kulturby. Samtidig vil vi i samarbejde med masser af foreninger, institutioner og borgere gøre alt for at skabe en kæmpefest i hele kommunen både før og under Grand Prix-ugen, siger han.

Vinderen af melodi grand prix'et går videre til den internationale Eurovision Song Contest, som bliver afholdt i Stockholm i Sverige, efter Måns Zelmerlöv vandt sidste gang.

Semifinalerne er den 10. og 12. maj, og den helt store finale bliver afholdt den 14. maj.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress