Af - 04/11-15 11:04

10-årige Andreas kunne ikke læse og stave - nu udgiver han bøger10-årige Andreas kunne ikke læse og stave - nu udgiver han bøger

- Min far sagde, at jeg jo bare selv kunne skrive en bog, og jeg var ret begejstret for den idé, siger 10-årige Andreas.

Bildstrecke im Grossformat »

10-årige Andreas Pedersen fra Ravnstrup ved Viborg har hele sin skolegang haft meget svært ved at læse og stave. Han er nemlig ordblind.

Hver dag får Andreas Pedersen ekstra undervisning for at blive bedre. Men læsningen bliver ofte lidt for barnlig, når 4. klasses elev, øver sig med bøger på 1.-2. klasses niveau.

LÆS OGSÅ: Iværksætter sælger efterårsblade og sne online

Men det problem er nu løst. Andreas far stillede nemlig før sommerferien et spørgsmål, som fik en forfatterspire i den 10-årige dreng til at vokse.

- Hvorfor skriver du ikke dine egne bøger, spurgte jeg ham om, siger Henrik Pedersen, der er far til Andreas.

LÆS OGSÅ: 16-årig iværksætter: Jeg bliver kvalt af alt det papirnusseri

Og fra den dag begyndte Andreas sammen med sin bedstefar, der også skriver bøger, på skriveriet.

- Jeg var ret begejstret for idéen. Jeg finder på og skriver, og så hjælper min bedstefar mig også, siger Andreas Pedersen til metroxpress.

Den første bog er allerede udkommet, og nummer to er i trykken. Bøgerne henvender sig til 9-12-årige børn - og det er Andreas, der bestemmer handlingen.

- Det er bare min fantasi. De handler om magi og sværd og krig.

Og ikke nok med at Andreas nu kan kalde sig for forfatter og tjene lidt ekstra lommepenge på bogsalget, så har han også lært rigtig meget.

- Jeg er blevet bedre til at læse og skrive. Det er ret fedt, siger han.

LÆS OGSÅ: Dansk teenager med utraditionel idé: Tjener penge på at "ødelægge" dyre sko

Ifølge bedstefaderen er han faktisk tæt på at være på de andre 4.klasses elevers niveau.

- Det har bestemt givet ham noget. Da vi begyndte for et halvt år siden var han et helt år - hvis ikke mere - bagefter de andre. Nu er han ved at være på samme niveau. Vi er meget stolte, siger Paul Erik Pedersen, der er Andreas' bedstefar.

LÆS OGSÅ: Sejt: 14-årig iværksætter leger med de store drenge

LÆS OGSÅ: 18-årig snød alle til at tro på million-succes: Derfor gjorde jeg det

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress