Af Marc Nicholas Thygesen - 21/08-15 13:32; Opdateret: 21/08-15 13:58

Sommerens sporarbejde har ført til mange togforsinkelserSommerens sporarbejde har ført til mange togforsinkelser

DSB havde på grund af sporarbejder svært ved at levere tog til tiden hen over sommeren.

storybild

DSB-kunder har måttet vente ekstra længe på toget i årets seks første måneder. (Billede: Polfoto/DRESLING JENS)

Mange DSB-kunder har måttet vente ekstra længe på toget i årets seks første måneder. Det viser tal fra trafikselskabets halvårsregnskab, der blev offentliggjort fredag.

LÆS OGSÅ: DSB dropper igen målsætning for IC4-tog

Her opgøres også den såkaldte kunderettidighed, og for fjern- og regionaltogenes vedkommende faldt den markant fra 85,5 i samme periode sidste år til 81,3 i år.

Det betyder, at hvor hver syvende passager i første halvår af 2014 oplevede, at toget var forsinket mere end tre minutter, ramte det godt og vel hver femte passager i år.

LÆS OGSÅ: København vil af med massivt skodproblem

Svaret er hovedsageligt, at Banedanmark i denne sommer har arbejdet på at renovere forbindelsen mellem Odense og Fredericia.

- Den negative udvikling i kunderettidigheden for fjern- og regionaltog kan overvejende henføres til sporarbejder på Vestfyn og flere kabelovergravninger, hedder det i regnskabet.

LÆS OGSÅ: Betal DSB-togturen med MobilePay

Mange af sporarbejderne var endnu ikke afsluttet 30. juni, hvor der var deadline for halvårsregnskabet, og derfor vil de også trække spor ind i næste regnskabsperiode.

- Banedanmarks infrastrukturarbejder har givet udfordringer i første halvår og forventes også at påvirke resultatet for andet halvår, hedder det i regnskabet.

Af samme grund forventes kunderettigheden også at blive lavere end sædvanligt i denne periode.

Også togtrafikken over Øresund har været berørt af sporarbejder. Her faldt kunderettidigheden med 2,6 procentpoint til 80,1.

Til gengæld var s-togene mere rettidige. Her steg andelen af tog, der afgik til tiden, fra 93,7 til 95,7.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress