Af Lars Dinesen - 25/12-15 08:11

Haarder vil lancere kulturkanon mod radikaliseringHaarder vil lancere kulturkanon mod radikalisering

Ny kulturel danmarkskanon skal skabe en stærkere identitet, siger kulturministeren.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/Dresling Jens)

Den danske befolkning skal blive langt mere kulturelt bevidst og parat til at møde det fremmede, mener kulturminister Bertel Haarder (V) ifølge Jyllands-Posten.

I det nye år vil han derfor lancere en ny danmarkskanon over kulturværdier, som har haft afgørende betydning for Danmark.

Initiativet, hvor hele befolkningen vil blive inviteret til at deltage, skal samtidig være et våben i kampen mod kulturel splittelse, radikalisering og terror.

LÆS OGSÅ: 'Store Klaus' er død: Han var Danmarks mest hædrede forfatter

- Der er nogle, der foragter os og vore værdier, men det skal vi på ingen måde lade os kyse af. Især det forhold, at der kommer så mange nye borgere til fra fremmede kulturer, er et argument for, at vi er mere kulturelt tydelige, siger kulturministeren til Jyllands-Posten.

Han håber, at den kommende danmarkskanon kan blive en del af Integrationsministeriets indfødsretsprøve.

Den radikale kulturordfører, Marianne Jelved, er langt fra enig med Bertel Haarder.

- Jeg synes, at idéen er god. Men jeg synes, det er ærgerligt, hvis en god idé skal bruges til at omvende folk, der kommer her til. Det er udtryk for en herrementalitet. Man går for langt. Desuden synes jeg, det er helt forkert at sige, at danskerne ikke er kulturelt bevidste, siger Marianne Jelved.

LÆS OGSÅ: Oscar-vindende dansker er død

Imam og formand for Dansk Islamisk Center Waseem Hussain kan på den ene side godt forstå behovet for at styrke den kulturelle identitet.

- Men jeg er også bange for, at man låser Danmark fast som det sære land, der melder sig ud af verden. Til gengæld giver det jo mening, hvis det er de værdier, man ønsker, at udlændinge, der gerne vil opnå dansk statsborgerskab, skal kende til i forhold til det samfund, vi har i dag, siger han til avisen.

LÆS OGSÅ: 'Matador' fejrer 35 års fødselsdag i dag

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress