Af - 16/08-16 15:26; Opdateret: 16/08-16 16:17

Edith fik elektrochok 16 gange: - Jeg blev hjerneskadetEdith fik elektrochok 16 gange: - Jeg blev hjerneskadet

For fire år siden fik Edith Laursen elektrochok 16 gange mod en svær depression. I dag lider hun af kroniske skader, som har vendt op og ned på hendes liv.

storybild

(Billede: Foto: Ulf Laursen, ezzenz)

Hun kan ikke finde vej i sin egen hjemby, er stoppet som pædagog og må skrive en seddel om morgenen med de ting, hun skal gøre i løbet af dagen, for ikke at glemme dem.

46-årige Edith Laursen er hårdt mærket, efter at hun i 2012 fik 16 behandlinger med elektrochok mod en svær depression.

- Der er ingen tvivl om, at elektrochokkene har reddet mit liv, for det virkede på depressionen. Men jeg ville godt have været min hjerneskade foruden, siger Edith Laursen, som efter behandlingen blev arbejdsløs og brugte to år på at kæmpe sig tilbage på arbejdsmarkedet.

Hun valgte at få elektrochok-behandling, fordi hun blev stillet over for valget mellem at skulle i medicinsk behandling, hvor man først kunne se eventuelle resultater efter tre måneder, og behandling med elektrochok, hvor der inden for et par uger ville kunne mærkes en forandring.

- Jeg kunne slet ikke overskue det, og det så sort ud rent psykisk at skulle være indlagt og vente i tre måneder på at se, om medicinen ville virke, siger Edith Laursen.

Men ud over at eletrochokkene ifølge Edith hjalp mod depressionen, kunne hun og hendes mand samtidig se, at hun ikke var den samme som før. Hun havde nemlig mistet store dele af hukommelsen, og hendes adfærd ændrede sig også.

- Jeg fik at vide, inden jeg tog imod behandlingerne, at der nok ville gå et halvt år, inden min hjerne var restitueret, og jeg kunne huske ting igen. Men det skete bare aldrig. Jeg blev ved med at have hukommelsestab og at have problemer med at huske ting og finde vej. Det har jeg aldrig haft svært ved før, siger Edith, som derfor opsøgte derfor professionel hjælp.

“Jeg glemmer ting, hvis jeg ikke skriver det ned i min kalender. Og når jeg skal op til min veninde, som bor en kilometer væk, så henter hun mig, for jeg kan ikke selv finde vej længere.”

Ediths kalender bliver brugt til at huske, hvad hun skal i løbet af dagen. Skriver hun det ikke ned, glemmer hun det ofte.

Kampen for at finde fodfæste i livet igen førte hende blandt andet forbi en neuropsykolog. Efter at have testet hende slog han fast, at der ikke er udsigt til, at Edith kommer sig oven på skaderne efter behandlingen, fremgår det af hendes journal.

- Det var en stor hjælp for mig og min mand at få det at vide. Nu ved min mand, at han må bære over med mig, hvis jeg pludselig glemmer noget, eller hvis jeg har en dårlig dag. Vi har lært at indrette det sådan, at vores liv kan fungere, siger Edith Laursen, som samtidig bruget meget energi på at hanke op i sig selv, så hun ikke endte med at sidde fast derhjemme.

- Jeg var arbejdsløs i to år, hvor jeg arbejdede frivilligt og stod op hver dag, tog makeup på og kom ud. Min mand skulle ikke komme hjem og se mig i nattøj hver eneste dag, besluttede jeg. Så tog jeg måske i zoologisk have eller Tivoli for at gøre noget og ikke lille og sumpe i sofaen, når han kom hjem, fortæller Edith.

I dag arbejder hun i et pakkefirma fire dage om ugen, og jobbet er indrettet således, at hun ikke mister kontrollen og får et tilbagefald.

- Jeg har lært at leve med min hjerneskade og acceptere, at sådan er mit liv i dag. Jeg har i job, hvor jeg fungerer 100 procent, fordi der er enormt struktureret. Jeg har knoklet mig igennem det, og jeg har sagt til mig selv: Jeg vil det her. Og så er det lykkedes.

Har du oplevet at få permanente skader efter behandling med elektrochok, så vil vi meget gerne høre fra dig. Skriv til Jeppe Findalen på jtf@mx.dk eller Cordelia Weber på cweber@mx.dk.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress