Af - 09/04-16 17:15; Opdateret: 09/04-16 17:58

LISTE: 25 normale talefejl, der får dig til at lyde uintelligentLISTE: 25 normale talefejl, der får dig til at lyde uintelligent

Hvor mange fejl begår du ud af de 25 punkter på listen?

storybild

Tal ordentligt! - og undgå at frustrere dine omgivelser. (Billede: Polfoto/Arkivfoto)

SE DE 25 PUNKTER NEDERST I ARTIKLEN

Sproget er en levende størrelse. Stavemåder bliver ændret, nye generationer får ord til at skifte betydning, og det globaliserede Danmark bliver bombarderet med udtryk og nye ord fra udlandet.

Men selv om sproget kan være et omskifteligt hurlumhej, er det yderst vigtigt at holde sig fra de gængse sprogfejl. Ellers kan man let blive taget useriøst.

LÆS OGSÅ: TV: Folk hører dansk for første gang: - Det lyder som om man kaster op

Det mener i hvert fald Emil Ulrik Friis, retoriker, digital markedsføringsekspert og selverklæret sprogkrakiler på Aros Business Academy.

Derfor har han sammensat en liste med 25 punkter, der får kloge mennesker til at lyde dummere, end de egentlig er. Han understreger selv, at ikke alle eksempler er decideret forkerte - men de får dem omkring dig til at synes, at du lydt lidt dummere, end du i virkeligheden er.

LÆS OGSÅ: Du bliver overrasket over, hvad de her emojis egentlig betyder

Ifølge Emil Ulrik Friis er der to problemer i det danske sprog.

- Det første er relativt ubetydeligt i det store billede, men skadeligt for dig som enkeltperson, hvis du gerne vil tages seriøst. Hvis ikke du har en 'hång' for enden af din arm, så hedder det altså ikke et 'hångklæde' - og det er uanset, om din dialekt er fra Odense eller Østerbro. Og forestil dig lige, at arkitekten bag Storebæltsbroen havde sagt, at broen skulle være '7 kilomet lang'. Så var han jo blevet fyret, siger Emil Ulrik Friis og fortsætter:

Så er der den anden slags problemer. Det er hele det kissejav, vi har med de såkaldte pendulord. Det kan eksempelvis være bjørnetjeneste eller forfordele. Den slags problemer er langt mere alvorlige, for de skaber ikke bare irritation. De skaber misforståelse.

Metroxpress bringer her Emil Ulrik Friis' liste med hans joviale og spydige kommentarer til:

25 ting du siger, der får dig til at lyde dummere, end du er


Advokado
En advokat er en, man ringer til, hvis man har brug for juridisk rådgivning. En avokado er den der grønne ting, som ikke kan bestemme sig for, om det er en frugt eller en grøntsag, og om den skal være stenhård eller blød som smør. Jeg ved ikke, hvad en ”advokado” er. Måske er det en ulækker, overmoden og blævrende avokado? Ad …


Faktisk talt
Skal du til at forklare tyngdekraften eller lysets hastighed? Så er det måske nok faktisk talt. Men hvis du ”faktisk talt” er ret træt af nogen – ja, så er det jo din egen holding. Og så er det “faktisk talt” ganske forkert (fik du den?).


Uden om
… Som i ”du er selv uden om det”. ”Uden om” er noget man bruger, når man vil beskrive, hvordan man undgår at træde i en vandpyt: Så er man gået uden om den. Hvis noget er nogens egen skyld, så er de ikke uden om det, men ”ude om det”.


Flov/pinlig
Du bliver flov, når du har gjort noget pinligt. Du kan ikke blive pinlig på andres vegne. Men du kan blive flov, fordi de gør noget pinligt. At bytte rundt på flovt og pinligt er næsten lige så flovt som at bytte rundt på hans og sin. Eller, nej, vent. Pinligt … Jeg mente næsten lige så pinligt. Av, nu bliver jeg helt flov.


Om/omkring
”Det drejer sig omkring …”. Det eneste, der drejer sig ”omkring” vores jord, er månen eller en satellit, der svæver rundt om jorden. Hvis du derimod vil snakke om klimaet og verdenssituationen, så drejer det sig blot ”om” vores jord.


Færre/mindre
Hvis der er færre mennesker til en fest, så er det fordi antallet af deltagere er under det, du forventede. Hvis der kommer mindre mennesker, så er det fordi de har tabt et par kilo siden sidst. Færre har nemlig noget at gøre med antal, hvor mindre har at gøre med volumen.


Bakke tilbage
Det er unægtelig svært at bakke fremad, så det ligger ligesom i sagens natur, at du bakker tilbage. Du kan bakke, eller du kan køre tilbage. Du kan også bakke tilbage. Men det lyder dumt. Ligesom de mange andre (dog ikke helt lige så slemme) varianter som at handle ind, åbne op, scanne ind, printe ud …


Har du haft ringet?
Jeg ved ikke rigtig, om man kan kalde det dobbeltkonfekt, fordi det der ”haft” ingen plads har. Men det er i hvert fald en unødvendig tilføjelse. Det hedder altså bare: ”Har du ringet?” Og det samme gælder alle andre lignende former af: ”Har du haft?” Man kan ikke ”have haft” gjort noget. Man kan derimod ”have haft” noget i besiddelse. Fx kan man ”have haft” influenza.


'Fordi at' og 'som der'
Denne dobbeltkonfekt er særlig problematisk, fordi det ganske enkelt er forkert. Det ”at” har ikke noget at gøre efter ”fordi”. Det skal væk. Hver gang! Og det samme gælder ”der” efter ”som”. Man kan diskutere, om lidt sproglig fyld i form af fx ”mangt og meget” eller ”nattens mulm og mørke” er en finurlig detalje eller bare er irriterende. Her er der dog ikke noget at rafle om: ”Fordi at” og ”som der” er meget udbredte dummefejl, og de er nogle af de værste.


Kilomet
Kilo er græsk for 1.000. Så en kilomet må være 1.000 … met? Er du så 1,70 “met” høj? Hmm … Nej, den går ikke, Granberg.


Hångklæde
Det er et håndklæde. Du bruger det til at tørre din hænder. Hvis du har en ”hång” for enden af din arm, så ok. For alle os andre hedder det altså et håndklæde.


Føttelsdag, følesdag og føs’dag
Det er din fødselsdag, fordi det er dagen for din fødsel. Ikke dagen for din ”føs” eller din “føle”. Og slet ikke dagen for din ”føttel”.


Gram salt
Du tager dine morgenæg med et gram salt (eller lidt mindre, hvis det ikke skal smage af indkogt havvandsblæver). Du tager derimod forhåbentlig telefonsælgeres gode råd med et gran salt. Nu vi er i gang, så får du lige nørdeforklaringen: Vi bruger det mærkelige ord ”gran” fordi udtrykket er hentet direkte fra det latinske udtryk af samme betydning: ”cum grano salis”. Så lærte du også det.


Bjørnetjeneste
Nu ved jeg godt, at der er nogle, der påstår, at der er valgfrihed, hvad angår betydningen af bjørnetjeneste. Men hør nu her, venner. Nu trækker jeg altså lige en streg i sandet. En bjørnetjeneste er en velment handling, der gør mere skade end gavn. Det er et glimrende udtryk, der ikke umiddelbart kan erstattes af andet, og det udgør en væsentlig del af den danske sprogskat. En bjørnetjeneste er ikke en stor tjeneste. Jeg ved godt, bjørne er store, og at Dansk Sprognævn siger, det er valgfrit. Men hold nu op. En fejl bliver ikke mere rigtig af, at der er mange, der laver den. Hvis du lærer dine børn, at en bjørnetjeneste også kan betyde en stor tjeneste, så gør du dem en … ja, du gættede det.


Lagt på sofaen
Du lægger dig på sofaen, så du kan ligge på sofaen og senere sige, at du har ligget på sofaen. Men man kan ikke have lagt. Det er noget, man siger om en avis, man har smidt på sofabordet. Den har man lagt. Men du har ikke lagt på sofaen – du har ligget.


Bedle
Det hedder et billede. Med ”l” før ”d”. Så det hedder ikke ”bedle” (med blødt “d”). Jeg kan til nøds (nej, til nød!) acceptere, at du siger ”billed’. Der skal heller ikke gå Karen Blixen i den. Men ”bedle” lyder altså for dumt.


Vandelsbæk
Med risiko for at blive anklaget for Københavneri, så bliver vi nødt til lige at få denne her med. Der er virkelig mange, der kalder den københavnske forstad for ”Vandelsbæk” med en nd-lyd. Men det hedder altså Vallensbæk. Med to l’er. Der er sikkert lignende eksempler i resten af landet. Den her driller i hvert fald mange (forstads)københavnere.


No/nu mere
Hvad? Hvad skal det overhovedet betyde? ”No mere”. Hvad er ”no” for et ord? Og ”nu mere” giver heller ikke mening. Mener du ”jo mere”? Jeg forstår det ærligt talt ikke.


Ynglings
En yngling er en, der er meget ung. En yndling er en favorit. En ynglingsis må derfor være en meget frisk is. Men det er ikke din favorit. For den hedder nu altså ”yndlings…”


En drinks
Én drink. To drinks. Denne her fejl må skyldes en misforståelse i endelser på fremmedord. Men det hedder altså stadig bare en drink. Og én cocktail. Og én chip (både dem i Dankortet, og dem med barbecue).


I sommers
Den her er meget udbredt. Det er måske, fordi det ikke teknisk set er forkert. Men det er en af den slags valgfriheder, som kun er valgfri, fordi der er så mange, der kludrer rundt i det. Og så har Dansk Sprognævn for vane at give op og lade folket fortsætte deres vej til sprogligt anarki (jf. bjørnetjeneste). At sige ”i sommers” er ligesom at sige ”i gårs”. Og det ville du jo ikke gøre, for det lyder dumt.


Af helvedes til
Der er mange sprognørdeartikler, der skaber et helvedes kissejav om, hvorvidt det hedder ”af” eller ”ad” helvedes til. Men det er egentlig slet ikke det væsentlige (det rigtige i dette valgfrihedspalaver er ”ad”). For hvad foregår der med det ejefalds-s til sidst i ”helvedes”? Det er jo ikke helvede, der ejer ”til”. Så det hedder altså bare ”ad helvede til”. Det andet lyder helvedes dumt.


… Havde jeg nær sagt
Han er ikke for smart. Faktisk en kæmpe idiot, havde jeg nær sagt”. Ja, nu har du jo sådan set lige sagt det. Så du kan ikke redde dit omdømme ved at trække i land og sige, at du kun nær havde sagt det. Sig det, eller lad være. Men lad være med at lade som om, du ikke har sagt det. Det ser både dumt og svagt ud.


På sigt
Det er teknisk set ikke forkert, men det betyder bare ikke rigtig noget. Altså, er det på kort sigt eller på lang sigt? At sige, at noget er ”på sigt”, er ligesom at trykke ”måske” på en Facebook-invitation. Det er enten det ene eller det andet. Enten kommer du, eller også kommer du ikke. Hvis alle siger måske, hvordan skal jeg så vide, hvor mange stole jeg skal have op af kælderen? Og hvor mange cupcakes jeg skal ud at købe, så jeg kan påstå, at jeg selv har været vildt overskudsagtig og bagt bedårende små kager?


Nu er jeg jo ikke racist, men …
Det er ikke så meget racismedelen (som i sig selv er en effektiv måde at komme til at se dum ud). Det er mere, at det, der kommer efter den sætning, med statsgaranti er et udtryk for racisme. Og det gælder også i andre former: ”Nu er det ikke for at lyde arrogant, men …”. Det siger du jo kun, fordi du skal til at sige noget hamrende arrogant. Hvis det er nødvendigt at pakke dit budskab ind i vat, så sig noget andet i stedet, eller lad helt være. Ellers kommer du bare til at lyde dum.

Aros Business Academy, som Emil Ulrik Friis arbejder for, tilbyder flere kurser, hvis man er en af dem, der begår lidt for mange af de 25 mulige sprogfejl.

LÆS OGSÅ: Retter du folks grammatik? Så er du ikke en rar person

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress