Af - 04/07-16 16:58

Kongepython fik Falck til at rykke ud til Fakta-butikKongepython fik Falck til at rykke ud til Fakta-butik

Et supermarked på Nørrebro i København fik søndag eftermiddag en uventet "kunde".

storybild

En række kunder fik sig sent søndag eftermiddag en overraskelse, da en ejerløs kongepython havde forvildet sig ind i et Fakta-supermarked på Jagtvej på Nørrebro.

Slangen havde lagt sig ved et blomstertilbud lige ved butikkens vindfang. Her lå den så og hyggede sig i ly for regnen, imens de overraskede kunder stimlede sammen udenfor butikken.

Det er ikke til at vide, hvor længe slangen nåede at ligge i butikken, men da den blev opdaget, forløb episoden ganske roligt. Man fik hurtigt indfanget slangen under en indkøbskurv, og imens kontaktede personalet Falck, der blev tilkaldt for at tage sig af den ejerløse “kunde”.

LÆS OGSÅ: Mand hugger træ over - er rædselsslagen over det han finder

En del af menneskekunderne lod sig dog ikke skræmme af slangen og tog flere billeder af den.

Der har, på trods af overraskelsen, ikke været den store fare på færde, for kongepythoner er almindelige “kæleslanger” i Danmark, siger Mikkel Stelvig, zoolog ved Københavns Zoo.

- Det er en af de kvælerslanger, som er tilladt at holde som kæledyr.

LÆS OGSÅ: VILDT: Død klapperslange vågner pludseligt - truer kokken

Kongepythoner bliver heller ikke så store, at de udgør en reel fare for mennesker.

- De bliver kun cirka 1,5 meter lange. De dræber ved at rulle sig rundt om deres bytte, og derfor er denne størrelse ikke farlig for et menneske, selvom man skal behandle dem med respekt. Den har sikkert været lige så skræmt som menneskene.

Da metroxpress besøger butikken, får vi fremvist denne skotøjsæske, som blev fundet i butikkens vindfang.

Noget tyder altså på, at en slangeejer har efterladt slangen.

LÆS OGSÅ: TV: Her advarer familiens hund om stor fare

Kongepythonen er efterfølgende blevet indleveret til Tune Dyrepension, hvor den hygger sig og har det godt. Ejeren vil nu blive efterlyst. Dukker han eller hun ikke op, vil internatet arbejde på at finde en ny ejer med forstand på krybdyr.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress