Af Ritzau - 29/08-16 08:17; Opdateret: 29/08-16 09:30

Statsministeren løfter sløret for 2025-plan på FacebookStatsministeren løfter sløret for 2025-plan på Facebook

Lars Løkke Rasmussen giver en luns af regeringens økonomiske plan frem mod 2025 inden offentliggørelsen.

storybild

I stedet for at afholde et traditionelt pressemøde vil statsministeren tone frem på Facebook klokken 20.00, hvor han igennem en livestreaming vil præsentationen en del af regeringens 2025-plan. (Billede: Free/Colourbox)

I denne uge tager regeringen hul på de længe ventede og flittigt omtalte økonomiske 2025-forhandlinger.

Regeringens udspil til 2025-planen, som har titlen "Helhedsplan – for et stærkere Danmark", offentliggøres officielt tirsdag klokken 10.00 ved et pressemøde i Spejlsalen i Statsministeriet.

Men allerede mandag aften klokken 20.00 vil statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) præsentere første del af planen live på Facebook.

- I morgen (tirsdag, red.) offentliggør jeg regeringens 2025-plan, men allerede i aften vil jeg gerne fortælle mere om, hvorfor der er brug for en helhedsplan - og hvad vi gerne vil opnå med den, skriver han.

I stedet for at afholde et traditionelt pressemøde vil statsministeren tone frem på Facebook klokken 20.00, hvor han igennem en livestreaming vil præsentationen en del af planen.

Planen vil få stor betydning for dansk politik, fordi den formentlig vil indeholde regeringens bud på, hvor store udgifterne til flygtninge og asylansøgere vil være.

Hvor store underskud staten må imødese de kommende år, samt en plan for hvilke reformer der skal gennemføres i de kommende år.

Et særligt ømtåleligt område vil være, hvor mange penge der er til den skattereform, som regeringen har varslet i sit regeringsgrundlag. Her presser Liberal Alliance og De Konservative på for mærkbare lettelser af skatten - især i toppen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress