Af - 07/09-16 14:02

Hver fjerde mand er i øjeblikket lun på en veninde eller venHver fjerde mand er i øjeblikket lun på en veninde eller ven

.. Det afslører en ny undersøgelse. Eksperter mener, at det blandt andet skyldes, at kvinder i højere grad praktiserer kassetænkning.

Bildstrecke im Grossformat »

I gennemsnittet er lidt mindre end hver femte i øjeblikket lun på en ven eller veninde.

Har du en ven, som du mistænker for at være forelsket i dig? Så kan det meget muligt være tilfældet.

Hver fjerde mand går nemlig i øjeblikket rundt og er lun på en af deres venner. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har udarbejdet for metroxpress.

Til gengæld skal mændene ikke gøre sig nogle forhåbninger om, at deres veninder i virkeligheden har et godt øje til dem. Kun hver tiende kvinde svarer nemlig ja til, at de i øjeblikket er lun på en ven eller veninde.

Sexolog Jakob Olrik har flere mulige forklaringer på, hvorfor flere mænd end kvinder er vilde med deres venner.

- Mænd kan ikke være ven med en kvinde, uden at manden begynder at tænke på sex, siger han og tilføjer:

- Desuden praktiserer kvinder kassetænkning. De har behov for at placere manden i en eller anden form for afgrænsning, så de er fri for at forholde sig til mere. Mænd derimod er mere åbne overfor, hvad der nu kan ske, siger Jakob Olrik.

LÆS OGSÅ: Se billederne: Er dette bevis for at Drake og Rihanna officielt er kærester?

Parterapeut Katrine Axholm er enig og tilføjer, at kvinder nok også er bedre til at reagere, hvis de oplever at have et godt øje til vennen.

- Kvinder vil i højere grad have brug for at bringe det på bane, og når de først har fået det italesat, bliver det automatisk mindre spændende, siger Katrine Axholm.

Hun anbefaler, at man praktiserer kvindernes tendens til at sætte ord på crushet. I hvert fald, hvis du har følelser indblandet, og følelserne har været der i mere end et halvt år.

Svesken på disken. Få sagt hvad der foregår. Al form for tolkning er i virkeligheden et skråplan. Når man har italesat følelserne, kan man komme videre – om det så er på den ene eller anden måde.
Det siger Katrine Axholm og tilføjer:

- Det er selvfølgelig risky business at få det sagt, men det er også anstrengende at gå rundt med følelserne.

LÆS OGSÅ: Victoria Beckham afslører: 'Jeg var fuld da jeg forelskede mig i David'

Er du så heldig, at din ven gengælder dine følelser, så har du gode forudsætninger for et godt parforhold:

- Hvis du søger et langvarigt forhold - den store pakke, så er det jo faktisk en ven, du skal have fat i. De forhold, der kun er baseret på begæret og kærlighed ved første blik, varer ofte ikke så længe, for når forelskelsen stopper, har de måske ikke så meget til fælles, siger Jakob Olrik.

Han definerer parforhold som "et venskab med erotik".

Sådan kan du se, om din ven er lun på dig


Han tager mere end almindeligt initiativ til, at I skal ses.


Han forslår, at I laver nogle aktiviteter, som er mere date-agtige: Inviterer dig i biografen, ud at spise og så videre.


Han holder øjenkontakt med dig i længere tid end normalt.


Han har et nysgerrigt blik i øjnene, når han kigger på dig.

Kilde: Parterapeut, Katrine Axholm. Tegnene er baseret på hendes tolkning. Hun lover derfor ingen garantier for, at ovenstående tegn er facit.

- Hvis man virkelig kigger efter nogle tegn, der afslører, om andre er forelsket i én, så vil man altid finde nogle, som hun siger.

LÆS OGSÅ: Gustav: Jeg er dybt forelsket

LÆS OGSÅ: Par med denne aldersforskel bliver sammen

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress