Af - 10/06-15 17:11

Førstegangsvælgere til politikere: Hvorfor taler I så grimt?Førstegangsvælgere til politikere: Hvorfor taler I så grimt?

Førstegangsvælgere mener, at tonen i den politiske debat er dårlig, og to ud tre er trætte af politisk mudderkastning. Det gavner fløjpartier, påpeger ekspert.

storybild

Hvorfor taler I så grimt? Førstegangsvælgere er trætte af politikernes mudderkastning. (Billede: polfoto/arkiv)

- Nej, der er rigtig mange ting, du ikke forstår.

Sådan lød den skarpe kommentar fra Lars Løkke Rasmussen (V), da han tørnede sammen med Helle Thorning-Schmidt (S) i DR's tv-duel i søndags.

Thorning afbrød gentagne gange Løkke og igen og igen angreb de hinandens svage punkter.

LÆS OGSÅ: Førstegangsvælgere: Løkke skal være statsminister

Man siger, at angreb er det bedste forsvar. Men noget tyder på, at de to statsministerkandidater ikke har taget førstegangsvælgerne i ed. I hvert fald mener hele 47 procent, at tonen i den politiske debat er dårlig, mens kun 17 procent mener, den er god.

Samtidig siger 65 procent af førstegangsvælgerne, at der er for meget 'mudderkastning i den politiske debat, viser en måling, som YouGov har foretaget for metroxpress.

- Danskerne er trætte af, at politik er blevet et slagsmål om at mistænkeliggøre modparten. Det viser flere undersøgelse, siger Christian Kock, professor i retorik ved Københavns Universitet og tilføjer:

LÆS OGSÅ: Otte dag før valget: Dødt løb mellem de to blokke

- Debatten mellem Thorning og Løkke i søndags var på et niveau, som en masse mennesker næsten ikke kan holde ud at se på.

Han påpeger, at Uffe Elbæk fra Alternativet har en anden positiv tilgang til sine politiske modstandere, og at det formentlig er en del af forklaringen på, at partiet står til at komme i Folketinget.

LÆS OGSÅ: Hjort til Bødskov efter ny kampagne: Du har ingen skam i livet

Lektor Johannes Andersen, som forsker i unge og demokrati ved Aalborg Universitet, hæfter sig ved at tonen er særlig grim på den politiske midte:

- Det frastøder førstegangsvælgere, som i stedet søger mod partier som Alternativet, Liberal Alliance og Enhedslisten, som har en en anden måde at debatterer på. Samtidig vil disse partier noget helt andet end S og V, hvor forskellene i politikken er så små, at Thorning og Løkke i stedet slås om at fremstå mest troværdig.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress