Af - 21/11-16 04:00; Opdateret: 21/11-16 09:05

KL-bosser fyrede den af til folkemøde:  To mand boede i tre seks-personers sommerhuseKL-bosser fyrede den af til folkemøde: To mand boede i tre seks-personers sommerhuse

Afsløring: To mand boede i tre seks-personers sommerhuse - skatteborgerne betalte. Nu har chefen - som selv tog imod diæter i strid med reglerne på samme tur - sagt op.

storybild

Kontorchef Karsten Thystrup er færdig i KL efter metroxpress' afdækning af rod i hans bilag. Foto: Jacob Carlsen

Der var rigeligt med plads at brede sig på, da KLs øverste jurist, kontorchef Karsten Thystrup, og to medarbejdere skulle til tre dages folkemøde på Bornholm i sommer.

Her var Karsten Thystrups sekretær nemlig så flink at bestille hele tre seks-personers sommerhuse ved siden af hinanden i Aarkirkeby.

Pris: 30.564 kroner.

Det viser en aktindsigt til metroxpress.

Ved du noget om sagen? Så tip redaktionschef Morten Eggert på meg@mx.dk

Den høje pris skyldes blandt andet at to af sommerhusene blev lejet i 14 dage mens det tredje blev lejet i ti dage.

Og det er trods af at en af medarbejderne, souschef Steen Ballegaard, ifølge bilagene kun skulle overnatte en enkelt nat i Aakirkeby.

LÆS OGSÅ: Afsløring: Så mange steder kan børn købe sprut under Festugen

- Det er korrekt, at jeg kun skulle kun være der fra torsdag til fredag. Jeg aflyste dog kort inden af private årsager, siger han.

KLs kommunikationschef Ida Thuesen hævder, at huset derfor slet ikke blev brugt.

- Det stod tomt. Vi er fortsat i gang med at se nærmere på lejen af husene og kan ikke kommentere nu, lyder det.

Den anden medarbejder havde kun to overnatninger, men man måtte booke i to uger, idet der var tale om to forskellige udlejningsuger lyder forklaringen.

Chefen Karsten Thystrup - valgte at blive til mandag - altså dagen efter at folkemødet sluttede.

Ifølge hans bilag modtog han her både diæter og fik betalt småfornødenheder som for eksempel catering på færgen - hvilket KL da også erkender er i klart strid med reglerne.

- Dette beror på en fejl, idet der ikke udbetales diæter i sådanne situationer. Vi er i færd med at følge op på om småfornødenhederne er modregnet i diæterne, siger Ida Thuesen.

Både KLs udbetaling af diæter og brug af skattekroner til sommerhuse undrer professor i ansættelsesret ved Aarhus Universitet Ole Hasselbalch.

- Der kan selvfølgelig ske fejl, men hvis det viser sig, han har hævet penge han ikke skulle have, kan der både være noget strafferetligt og ansættelseretligt at komme efter. Og vedrørende sommerhusene så lyder det fuldstændig ejendommeligt og meget mystisk, at man bestiller et seks-personers sommerhus til en mand, siger han og understreger, at selvom KL er at regne for en privat organisation rent juridisk, så skal de efterleve samme forvaltningsretlige regler som offentlige foreninger.

Og ifølge lektor i netop forvaltningsret, Sten Bønsing, har KL en temmelig skidt sag i forhold til at leje et sommerhus i 14 dage, når man skal bruge en overnatning.

- Det må man ikke rent forvaltningsretligt. Man skal behandle skattepengene økonimisk mest forsvarligt og man skal være sparsommelig. Det lyder meget voldsomt og jeg er ret ret sikker på, at det overskrider grænserne for økonmiske forsvarlig forvaltning. siger han.

En undtagelse kunne dog være, hvis det var den eneste periode sommerhuset kunne lejes i og alt andet var optaget. Men ifølge korrespondancen med udlejningsfirmaet, kunne KL godt have nøjes med at leje sommerhuset til den ene overnatning i en enkelt uge.

KL brugte i øvrigt samlet set 837.094 skattekroner på at sende i alt 65 mand til Bornholm. Heraf var de 45 embedsmænd.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Karsten Thystrup selv eller KLs administrerende direktør Kristian Wendelboe trods gentagne henvendelser.

Karsten Thystrups juridske kontor er blandt inde over når kommunalchefer bryder de selvsamme regler, som altså nu er brudt. Derudover fungerer han som dommer i arbejdsretten og sidder i politiklagerådet.

Efter metroxpress' graven i Karsten Thystrups bilag valgte han sagde fredag at sige op med øjeblikkelig virkning.

Ved du noget om sagen? Så tip redaktionschef Morten Eggert på meg@mx.dk

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress