Af - 01/08-16 14:37; Opdateret: 01/08-16 16:14

Vejarbejde til grin: Her er forklaringen på det sjove billedeVejarbejde til grin: Her er forklaringen på det sjove billede

Asfaltarbejdere hyret af Hvidovre Kommune har tilsyneladende haft travlt med at blive færdige.

Bildstrecke im Grossformat »

Der har øjensynligt været slinger i valsen, da asfaltarbejdere fra en entreprenør, som Hvidovre Kommune havde hyret til opgaven, forleden skulle lægge ny asfalt på en villavej i Hvidovre.

Et sjovt billede viser, hvordan den nylagte vejbelægning flot snor sig uden om en bil parkeret på vejen, selvom det synes åbenbart, at det nye sorte underlag burde ligge i en lige linje.

Mange danskere har fået sig et godt grin efter, at Socialdemokraternes Mattias Tesfaye lagde et billede af arbejdet på Facebook.

LÆS OGSÅ: Pensioneret læge får bøde på 50.000 for flere års sjusk

Manden bag det komiske billede, Eric Maecklenburg, fortæller til metroxpress, at han besluttede sig for at dele det underholdende billede på Facebook, så snart han så, hvad de kommunalt ansatte havde bedrevet på hans vej.

- Der var nogen på vejen, som ikke var hjemme den dag, og jeg syntes bare, det var sjovt, siger han.

Vej & Park i Hvidovre Kommune fortæller til metroxpress, at det, der umiddelbart kan ligne sjusket arbejde ikke er uden omtanke.

- Vi sørger altid for at informere om asfaltarbejde cirka 24 timer inden, så bilisterne kan nå at flytte deres biler. Vores erfaring siger os, at hvis vi informerer om det i lang tid inden, så glemmer folk det. I det konkrete tilfælde er der formentlig tale om en bilejer, som er på ferie og derfor ikke har kunnet flytte bilen. Men i og med, at der på Rylevej er tale om forudgående reparation, så kommer asfaltarbejderne tilbage på et senere tidspunkt og lægger asfalt på hele vejens bredde, og så er bilen forhåbentlig flyttet, oplyser Hvidovre Kommune i en mail.

LÆS OGSÅ: Fynsk kørelærer dømt for sjusk i undervisningen

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress