02/11-15 10:47; Opdateret: 02/11-15 11:04

Politiet undersøger persons død efter brand ved værtshusPolitiet undersøger persons død efter brand ved værtshus

I forbindelse med en brand i et værtshus på Sydfyn undersøger politiet, hvordan en person er død.

En brand har tidligt mandag morgen hærget et værtshus i den sydfynske by Ollerup, og politiet oplyser, at en person er fundet død.

- Vi er ved at undersøge, hvordan personen er død, og der går nok nogle timer, før vi kan sige mere, siger politikommissær Carsten Mogensen til Ekstra Bladet mandag formiddag.

Branden opstod lidt efter klokken 04.30 på værtshuset Kompasset, men også bag ejendommen skal der have været ild.

- Vi kører frem og konstaterer, at der er noget, der brænder nede i baghaven. Det får vi slukket, og vi overdrager herfra sagen til politiet, siger brandvæsnets indsatsleder Kenneth Hørdum til Fyens.dk.

Han ønsker ikke at fortælle, hvad det var, der brændte i baghaven.

Fyens.dk skriver, at området omkring værtshuset er spærret af. Det samme er dele af den nærliggende sidevej Østre Stationsvej.

Politiet har ifølge avisen undersøgt området med hunde, men vil altså endnu ikke sige mere om, hvad der kan være sket.

LÆS OGSÅ: Midaldrende mand fanget i bil efter voldsom soloulykke

LÆS OGSÅ: Tre løsladt og en fængslet efter drabsforsøg på Lolland

LÆS OGSÅ: Kvinde voldtaget i baggård under bytur i Slagelse

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress