Af - 17/06-15 06:07; Opdateret: 17/06-15 10:04

TV: Amanda smadrede pige og endte i CaribienTV: Amanda smadrede pige og endte i Caribien

Som 14-årig var Amanda ude i et massivt misbrug, og hun endte med at smadre en jævnaldrende pige. Hun endte på et skib i Caribien. En tur der har hjulpet hende videre i livet, forklarer hun.

21-årige Amanda Nielsen fortæller om overfaldet, der sendte hende via to institutioner og en plejefamilie til Caribien. Se video i større format i vores videosektion Videoportal

Amanda Nielsen vil helst ikke tale om det. Hvordan hun som 14-årig tævede og trykkede ribben på en jævnalderende pige sammen med en veninde, mens de tvang hendes hoved ned i toilettet og slukkede cigaretter i hendes hud.

Overfaldet sendte Amanda, der havde et voldsomt hash- og alkoholmisbrug, på to institutioner og i plejefamilie, inden hun til sidst blev tilbudt en tur til Caribien af Guldborgsund Kommune.

”Jeg overvejede det længe. Jeg ville egentlig have min egen lejlighed, men de ville have mig på alle mulige institutioner. Men jeg sagde nej, og jeg blev bare ved, så til sidst tilbød de skibsprojektet. Jeg sagde ja, og det har jeg aldrig fortrudt,” siger Amanda Nielsen til metroxpress.

”På skibet i Caribien lærer du, at hvis du melder dig ud af et fællesskab, så står de andre bare med lorten. Man har brug for hinanden. Når man møder de lokale, finder man også ud af, hvor privilegeret man er i Danmark,” siger Amanda Nielsen.

Hun kom afsted som 15-årig tilbage i 2009 med Den Maritime Base og kom hjem otte måneder senere og bestod sin niende klasses eksamen. Her seks år efter er hun ude af sit misbrug, er blevet mor og til efteråret skal hun starte sit andet år på HF.

”Jeg synes, at jeg har fået styr på mit liv. Jeg var på en hård institution med tremmer for vinduerne, inden jeg kom til Caribien, og de to steder fik mig til at indse, at jeg ikke ville spilde mit liv,” siger hun.

Amanda da hun som 15-årig var i Caribien. Privatfoto

Amanda indrømmer dog også, at Caribien-turene bød på heftige drukture og at hun røg hash ”enkelte gange”.

”De lokale sidder jo på hvert et gadehjørne og ryger pot. Enhver med respekt for sig selv har mindst tre hampplanter i baghaven, sagde de,” fortæller hun.

Et af de mange minder som Amanda har taget med hjem fra turen. Privatfoto

Alligevel var det den helt rette tur for en utilpasset ung pige som hende.

”Jeg var bare stukket af, hvis ikke vi havde været så langt væk hjemmefra,” siger hun.

Guldborgsund Kommune har siden 2010 brugt 7.211.717 kroner på at sende 10 unge på et skibsprojekt i Caribien.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress