Af - 12/09-16 10:25

100.000 danskere er forgiftede af smertemedicin100.000 danskere er forgiftede af smertemedicin

Lider du af hovedpine på grund af for mange hovedpinepiller?

storybild

Arkivfoto (Billede: Scanpix/Katrine Emilie Andersen)

Tusinder af danske børn, ældre og især yngre mellem 30 og 50 år har invaliderende, daglige hovedpiner, som kommer, fordi de spiser for mange smertestillende piller.

- Op til 100.000 danskere lider af medicinoverforbrugshovedpine, men flertallet ved ikke, at deres hovedsmerter skyldes pillerne, lyder advarslerne nu fra Apotekerforeningen, som derfor i dag indleder en ny kampagne sammen med blandt andre Dansk Hovedpinecenter på Glostrup hospital.

Ifølge professor Rigmor Højland Jensen fra Dansk Hovedpinecenter, Glostrup Hospital, fremkalder et overforbrug kraftigere og hyppigere hovedpiner end før.

LÆS OGSÅ: To døde efter overdosis: Stoffet er 100 gange så stærkt som morfin

Hertil kommer ifølge professoren, at overforbruget betyder, at de smertestillende piller virker dårligt eller slet ikke, og derfor er behandlingen en kold tyrker i to måneder.

- En kold tyrker kan give reelle abstinenser i form af smerter, kvalme, fryse- og svedeture og uro den første uges tid. Men 80 procent af vores patienter, som tager en kold tyrker, kan godt klare det derhjemme med rådgivning, for de har oplevet, at pillerne alligevel ikke hjælper på deres smerter, og de ved, at der er lys for enden af tunnelen. De øvrige 20 procent indlægger vi typisk i 14 dage.

LÆS OGSÅ: Populær smertestiller kædes sammen med ADHD

Formand Anne Kahns, Danmarks Apotekerforening, hvis medlemmer solgte en stor del af de 185.387.926 døgndoser svage smertestillende piller, som danskerne købte i 2015, forklarer om baggrunden for kampagnen:

- For meget smertestillende medicin kan påvirke privatliv og arbejdsliv i flere år. Hvis man tror, hovedpinepiller er harmløse, opdager man aldrig, at pillerne er med til at gøre ondt værre. Derfor går mange danskere rundt med unødvendige smerter, som vi og lægen kan hjælpe dem med.

LÆS OGSÅ: To panodiler kan gøre dig til en dårligere kæreste

LÆS OGSÅ: Nægtede at få smertestillende efter ulykke, så hun kunne amme sit barn

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress