Af - 25/11-15 23:08; Opdateret: 26/11-15 08:35

Hus Forbi advarer om svindel-sælgereHus Forbi advarer om svindel-sælgere

Hus Forbi har nu sendt en advarsel ud på Facebook, hvor de gør opmærksom på svindlerne.

Bildstrecke im Grossformat »

'Kunne du tænke dig købe Hus Forbi'? Det spørgsmål bliver mange danskere jævnligt mødt med på gaden i Danmark. Men næste gang du vil købe hjemløsebladet Hus Forbi, skal du måske være ekstra opmærksom for ikke at komme til at støtte svindlere.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

Hus Forbi har nemlig modtaget henvendelser hver dag siden slut oktober fra folk, der føler sig snydt, fordi de har købt et blad af en, de troede var Hus Forbi-sælger, men i virkeligheden ikke var. Eller folk der i god tro har købt et andet blad, der til forveksling ligner Hus Forbi.

- Det er et stort problem. Vi har modtaget mere end 50 henvendelser. Vores sælgere bliver mere og mere pressede, fortæller sekretariatsleder ved Hus Forbi, Rasmus Wexøe Kristensen, til metroxpress.

Har du prøvet at komme hjem med et 'forkert blad' eller har andre relevante oplysninger i sagen vil vi meget gerne høre fra dig. Skriv til mgr@mx.dk

De 'falske' sælgere kan ifølge Rasmus Wexøe Kristensen både udgive sig for at være Hus Forbi sælgere og rent faktisk også stå med bladet i hånden, men have et andet eller et falsk id-kort - de kan også sælge bladet 'Solution International'.

- Sælgerne kan endda finde på at fortælle, at det 'er det samme som Hus Forbi', selvom de står med et helt andet blad i hånden, lyder det fra Rasmus Wexøe Kristensen.

LÆS OGSÅ: TV: Sabine sagde sit studiejob op for at smøre mad til byens hjemløse

Solution International har lagt sig meget op af Hus Forbi designmæssigt, men har intet med Hus Forbi at gøre fastslår sekretariatslederen.

- Vi aner ikke, hvem der reelt står bag, og hvor pengene havner, siger han om 'Solution International-bladet'.

Nogle af sælgerne er også kommet i besiddelse af Hus Forbi, uden at de reelt er godkendte Hus Forbi-sælgere.

- Mange af vores sælgere er sårbare og udsatte personer, som kunne fristes til at videresælge aviserne på det sorte marked til en dårlig pris, men de kan også være stjålne, forklarer sekretariatslederen.

LÆS OGSÅ: Hjemløs mand skal i retten for 928 ubetalte DSB-rejser

Hvis man vil være sikker på at komme hjem med Hus Forbi og købe bladet af en lovlig sælger, så skal man sørge for at kigge nøje på sælgerens ID-kort.

- Det er ikke intimiderende at spørge, om man må have lov til at se ID-kort. Vores sælgere er stolte af at at være Hus Forbi-sælgere. Det er også i deres interesse at få udryddet svindlerne, siger Rasmus Wexøe Kristensen.

- Herudover kan alle vores sælgere en smule dansk. Så hvis det er en sælger, som ikke kan ét ord dansk, så skal alarmklokkerne ringe, lyder det fra Hus Forbi.

De falske sælgere skulle være primært i København, men hos Hus Forbi har de også modtaget henvendelser fra Aabenraa og Præstø.

Metroxpress har rettet henvendelse til 'Solution International', men de har onsdag ikke reageret.

Kære købere og læsere af Hus Forbi. Vi modtager henvendelser fra folk, der føler sig snydt efter at have købt et blad,...

Posted by Hus Forbi on Tuesday, November 24, 2015


LÆS OGSÅ: Mads & Monopolets største dilemma var fup: Snydt af 16-årig dreng

LÆS OGSÅ: Ekspert advarer imod denne Tinder-babe

LÆS OGSÅ: Pas på: Fupfirmaer går på rov på nettet

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress