Af - 08/11-15 08:51

DMI: Så længe fortsætter stormen i DanmarkDMI: Så længe fortsætter stormen i Danmark

Der er mere vind i vente i de næste dage.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/Nils-johan Norenlind)

Stormen Freja har haft godt fat i Danmark og puster lige nu ud over Østersøen. Søndag morgen opretholder DMI forsat stormvarslet på Bornholm.

Vindstød af stormstyrke medfører at tagsten blæser ned, store grene knækker, træer kan vælte og spærre tog- og vejstrækninger. Stor sandsynlighed for at broer må lukkes for trafik.

Hele Danmark mærkede natten til søndag til et voldsomt blæsevejr, og i Nordjylland var der tale om en decideret storm i meteorologisk forstand.

I den østligste del af Danmark er der stadig gang i vindhastighederne, hvor blæsevejret søndag lige før klokken ni havde karakter af en stormende kuling med 20 sekundmeter, og det er krydret med vindstød op i nærheden af 25-28 meter i sekundet. Altså stormstyrke.

LÆS OGSÅ: DMI: Nattens blæsevejr var en regulær storm

- Blæsten bliver ved op ad formiddag. Vi opretholder varslet på Bornholm indtil det er blæst af ved 11-12 tiden søndag, oplyser vagtchef hos Danmarks Meteorologiske Institut, Steen Rasmussen til metroxpress.

De næste dage kan man også regne med, at der bliver risiko for modvind på cykelstierne. Dog ikke af stormstyrke.

- Vi ligger lige nu i en vestvindsbane, hvor vi får en del blæste ind. Det betyder også at vi får en del regn. Der er virkelig gang i atmosfæren lige nu, oplyser den vagthavende meteorolog til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Stormen Freja havde godt tag i Nordjylland

De næste dage har også vind i vente. Allerede natten til mandag blæser det op igen, og det forsætter mandag.

- Det bliver ustadigt vejr, hvor det godt nok er lunt for årstiden. Vi kan forvente 10-15 grader døgnet rundt, siger vagtchef hos DMI, Steen Rasmussen, til metroxpress.

Tirsdag bliver dog umiddelbart fri for blæsevejr.


LÆS OGSÅ: DMI: November bliver solrig og varm

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress