Af - 09/06-16 11:50

Hver tredje kvinde har undladt at gøre dette i begyndelsen af et forholdHver tredje kvinde har undladt at gøre dette i begyndelsen af et forhold

Den første gang, han ser hende nøgen og uden make-up. Der er mange ting i et nyt forhold, der kan være grænseoverskridende at gøre. Og særligt denne ting er kvinder nervøse for.

Bildstrecke im Grossformat »

Kilde: Gerd Johnsen, special sygeplejerske i afføringsproblemer.

Når man svæver på en lyserød sky af nyforelskelse, kan det lægge en dæmper på magien, hvis man pludselig hører sin nye kæreste lægge en 'ordentlig arm' ude på toilettet. Det er i hvert fald et senarie, som flere i nye forhold forsøger at undgå.

I en ny undersøgelse, som toiletpapirsfirmaet Karin har fået lavet, svarer 22 procent, at de har ladet være med at gå på toilettet, fordi det var ubehageligt at lave stort i nærheden af deres partner. Blandt kvinderne gælder det hver tredje.

- Vi har opbygget en kultur, hvor vi er forskrækket over, at vi mennesker udskiller noget, der lugter, og mange forsøger at skjule det. Det er et problem, og det bliver værre og værre, siger Gerd Johnsen til metroxpress.

Hun er specialsygeplejerske og har 33 års erfaring med alle former for afføringsproblemer på sygehuse, i kommuner og privat praksis.

LÆS OGSÅ: Derfor lugter din afføring mindre, når du prutter meget

Gerd Johnsen har ofte hørt om kvinder, der har svært ved at lave stort foran deres partnere, og tendensen er problematisk:

Hvis man holder sin afføring inde, bliver man dårligere og dårligere. Maven hæver, og til sidst har du det enormt dårligt. Det kan føre til forstoppelse, hvis man ikke går på toilettet.
Det siger hun.

Forstoppelsen sker, fordi ens afføring bliver mere og mere hård, jo længere tid den ligger i tarmen. I tarmen bliver indholdet nemlig suget for vand.

- Problemet bliver især aktuelt, når man tager i sommerhus med kæresten, for her er man sammen det meste af tiden, og så lader nogen simpelthen være med at gå på toilettet i hele perioden, uddyber Gerd Johnsen.

Hun forklarer, at nye produkter på markedet som eksempelvis intimparfumer bidrager til at fastholde vores 'afføringsforskrækkelse'. Men det er en tendens, vi skal have afskaffet, mener eksperten:

- Det er noget, der kører inde i folks egne hoveder. Jeg siger ikke, man skal tale om afføring ved middagsbordet, men man skal få et naturligt og seriøst forhold til det. Vi er mennesker med affaldsproducerende kroppe, siger Gerd Johnsen til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Her er de klammeste offentlige toiletter

LÆS OGSÅ: Toilettet var optaget for længe - så trak han sin pistol

LÆS OGSÅ: AV: Mand sad på toilettet, men så blev han bidt i numsen af en rotte

LÆS OGSÅ: Bruger du din mobil på toilettet? Derfor er det en VIRKELIG dårlig ide!

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress