Af Ritzau - 06/09-16 14:40

Medier: Politiet finder parteret lig i rockersagMedier: Politiet finder parteret lig i rockersag

Gennembrud i rockersag - et lig skal være fundet i Vestskoven i Albertslund.

storybild

(Billede: Scanpix)

Politiet har tirsdag fundet et lig i Albertslund i forbindelse med en rockersag, skriver Local Eyes.

Den dramatiske udvikling er sket i forbindelse med politiets efterforskning af en sag om bortførelse og mishandling i rockermiljøet.

Mandag indledte Københavns Vestegns Politi en minutiøs undersøgelse af en lejlighed i Hedeparken i Ballerup.

LÆS OGSÅ: Politiet mørklægger stor aktion i Ballerup

Og tirsdag er to mænd blevet varetægtsfængslet af en dommer i Retten i Glostrup. Hvilken sigtelse, som politiet har rejst mod de to mænd, vides dog ikke. Sagen er mørkelagt af hensyn til politiets efterforskning.

Tirsdag bekræftede politiet, at der var indledt en aktion i Vestskoven i Albertslund. Og det er i den forbindelse, at der ifølge billedbureauet Local Eyes skal være fundet et lig.

Dette ønsker politiet tirsdag eftermiddag dog ikke at kommentere.

LÆS OGSÅ: Medie: To mænd er fængslet i mørkelagt rockersag

Desuden oplyser TV2, at der skal være tale om et parteret lig.

Ifølge Ekstra Bladet udspringer sagen af, at to mænd fra rockergruppen Satudarah blev bortført og frihedsberøvet i en lille uges tid.

Den ene af mændene kom selv på skadestuen forleden dag, mens den anden ikke er dukket op.

Politiet har selv mandag officielt fortalt, at efterforskningen i Ballerup handlede om "mulig frihedsberøvelse og mishandling af en yngre mand fra det kriminelle miljø."

LÆS OGSÅ: Politiet er stærkt bevæbnet ved stor aktion

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress