Af webstud/JL - 11/01-16 18:33

Dansker officielt anklaget i historisk finansskandaleDansker officielt anklaget i historisk finansskandale

Seks bankfolk, blandt andre en dansk kvinde, er formelt anklaget for at have været med i stor rentesvindel.

storybild

(Billede: Polfoto)

En dansk kvinde er mandag formelt blevet anklaget for at have deltaget i en af verdenshistoriens største finansskandaler. Det skriver Reuters.

Der er tale om en dansk kvinde i slutningen af 30'erne, der fra 2001 til 2008 arbejdede for den britiske detail- og investeringsbank Barclays.

Sammen med fem andre blev danskeren mandag fremstillet for en dommer og formelt anklaget for at have konspireret om at manipulere den såkaldte Euribor-rente. Danskeren blev tiltalt sidste år. Yderligere fem tiltalte mødte ikke op.

LÆS OGSÅ: Ankebommert i banksag skal for Højesteret

Euribor er en kort rente for lån mellem banker. Men da den samtidig er en referencerente, har den ifølge Reuters en effekt på aktiver for 450.000 milliarder dollar verden over.

Sagen er en udløber af den meget omtalte Libor-skandale, hvor det kom frem, at banker havde manipuleret med den britiske pendant til Euribor.

Samlet har banker betalt bøder for over ni milliarder dollar, mere end 60 milliarder kroner, for manipulation af referencerenter.

Renterne har en effekt på en enorm mængde lån verden over, hvor renten er bestemt af eksempelvis Euribor plus et procentpoint.

Referencerenterne Euribor og Libor bliver bestemt, ved at en stribe banker melder ind, hvad de kan låne til, og så bliver referencerenten udregnet via gennemsnittet.

LÆS OGSÅ: TV: Eksperiment - Kan du hypnotiseres til at begå et røveri?

Manipulationen er angiveligt sket ved at de ansatte og banker, der melder renten ind, i chatrum på nettet og via telefonsamtaler har aftalt, hvad hver især fortalte. På den måde har man kunnet sætte renten, så den blev fordelagtig for de medvirkende.

I sit arbejde for Barclays var danskeren handler i afdelingen for portefølje- og likviditetsstyring. Efterfølgende vendte hun tilbage til Danmark, hvor hun frem til 2013 arbejdede for Dong.

LÆS OGSÅ: Rigsadvokat vil have ankebommert for Højesteret

De anklagede i sagen kommer fra bankerne Barclays, Deutsche Bank og Société Générale.

Skandalen om manipulation af referencerenter startede i 2012, hvor de første mistanker om langvarig og systematisk manipulation ramte medierne.

LÆS OGSÅ: Otte bankfolk frifindes i stor straffesag

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress