Af Agnete Finnemann Scheel - 21/11-15 09:02

Er din chef et dumt svin? her er ekspertens nedtrykkende rådEr din chef et dumt svin? her er ekspertens nedtrykkende råd

Grov mobning er ikke kun noget, der foregår blandt børn i skolegården. Også voksne mobber hinanden, og i mange tilfælde er det chefen, der mobber en medarbejder.

storybild

En undersøgelse fra Akademikernes Centralorganisation (AC) viste for nylig, at ti procent af medlemmerne oplever mobning på jobbet. I en tredjedel af tilfældene var det lederne, der udøvede mobningen.

Er din chef et dumt svin og ude efter dig, så lad være med at kæmpe imod og hænge dig i, hvad der er ret og rimeligt. Kom væk i tide, for du vil alligevel tabe kampen og komme til at lide under det. Sådan siger forfatter og erhvervskonsulent Sanne Udsen til Avisen.dk.

LÆS OGSÅ: Kontroversiel forskning: Bøller skal belønnes - ikke straffes

Susanne Udsen har blandt andet har skrevet bogen ’Psykopater i jakkesæt’ om den moderne ledertype. Hun er ikke stolt af rådet, som hun ikke desto mindre også giver videre til de tillidsrepræsentanter, som skal hjælpe kolleger, der er blevet ofre for mobning og chikane ude på arbejdspladserne.

- Det er jo et frygteligt råd, for sådan burde det ikke være. Men det er ikke alle, der er til at redde, siger hun til Avisen.dk.

Sanne Udsen er opmærksom på, at det ikke er let for alle bare at gå ud og få sig et andet job. Men så må både medarbejder og tillidsrepræsentant arbejde for en omplacering, mener hun.

- Det vigtigste er, at man tager problemerne meget alvorligt og ikke prøver at løse dem ved at bide tænderne sammen, siger Sanne Udsen.

Seminarielæreren Inge Marie Skaarup, som Avisen.dk skriver om i dag, var én af dem, der ignorerede alle faresignaler og endte med en uværdig og nedbrydende afsked med et job, hun elskede. ’Det ka’ jo ikke være rigtigt, for jeg er både dygtig og engageret’, stivede hun sig af med undervejs.

Hendes slags er der ifølge Sanne Udsen mange af blandt akademikere, som oftere og oftere kommer ud for mobning og chikane.

I Inge Marie Skaarups egen organisation, Dansk Magisterforening (DM), som hører under AC, melder man ligeledes om et stigende problem. Ifølge akademikerne skyldes det de evige omstruktureringer og nedskæringer på deres arbejdsområde. For de fører til voksende usikkerhed og uklarhed om arbejdsforhold.

Lars Andersen er arbejdsmiljøchef i organisationen Lederne. Han har haft armene højt hævet, når han i de seneste år har set undersøgelser, som tydede på, at mobning på arbejdspladserne var på retur. Derfor ærgrer det ham, når der så bagefter kommer undersøgelser som den seneste fra AC, som viser, at den florerer i bedste velgående.

LÆS OGSÅ: TV: Grov mobning mod lille pige: Sådan reagerer de voksne

- Mobning er et destruktivt uvæsen, som går ud over alle dem, der er involveret. Ikke bare den enkelte, som får ødelagt helbred og arbejdsevne, men hele den virksomhed, hvor det foregår. Det smitter ad Pommern til, siger han til Avisen.dk.

Det ærgrer ham især, at lederne ifølge undersøgelserne står for så stor en del af mobningen. Alle undersøgelser blandt lederne selv peger ellers på, at der er en éntydig modstand mod mobning og chikane, og at alle lederne afviser selv at ville gøre sig skyldige i den slags, påpeger arbejdsmiljøchefen.

LÆS OGSÅ: Mobning: Vi tolererer for meget, før vi griber ind

LÆS OGSÅ: TV: Her er filmen som skal stoppe mobning

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress