Af - 12/09-15 17:15; Opdateret: 12/09-15 17:56

TV: Her byder 40.000 danskere flygtningene velkommenTV: Her byder 40.000 danskere flygtningene velkommen

Flere tusind danskere samledes i dag om budskabet: Byd flygtningene velkommen. Det havde de fleste demonstranter dog allerede gjort. Metroxpress var med til demonstration i København og Aarhus.

Bildstrecke im Grossformat »
Hørt fra talerstolen: - Vi skal have et ordentligt Danmark. Hvor vi er ordenlige mennesker, og behandler flygtningene ordenligt. Emilia Buch Andersen, der var mødt op med sine 15 studievenner. 'Stop den politiske racisme. Smid Inger Støjberg, Ventre og DF ud, råber en 21-årig fyr, der benytter demonstrationen til at få solgt nogle eksemplarer af bladet 'Socialistisk Arbejderavis' Med 20 kroner kunne du støtte demonstrationen, som blev finansieret af private udgifter. Klistermærket markerer, at du økonomisk har støttet demonstrationen 'Et hav af fred' kaldte en af talspersonerne folkemængden for. En af arrangementets talere kalder folkemængden på slotspladsen for 'et hav af fred', men klokken 14.14, en time og et kvarter efter, at demonstrationen er begyndt, er vandstanden i havet allerede begyndt at falde. Nogle folk er allerede taget hjem, hvilket giver plads til kreative, farvelige og barnlige udfoldelser. Tre kvinder havde ikældt sig sorte dragter med hvidt tryk: 'Idiotik', stod der på uniformernes rygge. Dragterne havde de udsmykket med farverige blomsterkranse, gule snore i talken og positivt hårpynt. Kvinderne hjalp politiet med at skabe plads til de sidste biler, der fik lov at køre på vejen nede foran demonstrationen. Det rigtige politi tog dog hurtigt over og lukkede vejene, så der ikke kom flere biler forbi, og kvinderne kunne derefter koncentrere sig fuldt ud om at være til demonstration. 'Skab sammenhængskraft, skab bevidsthed', var et af budskaberne fra talerstolen. Per Jørgensen, der er 59 år og fra Amager, synes den måde, Danmark har behandlet flygtningene på er 'pinligt og kedeligt': - Vi kan sagtens tage imod flere flygtninge. Det er sørgeligt, at vi kaster bomber på et land, hvor vi nægter at tage flygtninge fra. Det var primært unge folk og småbørnsforældre, der var mødt op til demonstrationen.

Se med, hvordan det så ud, da der lørdag 12. september blev der talt for at sige velkommen til flygtningene!

'Hvis vi bliver væk fra hinanden, følger vi bare Magnes paraply', aftaler en gruppe unge drenge på vej ind i den store folkemængde. Omkring 40.000 mennesker er samlet på Christiansborgs Slotsplads til en velkomstdemonstration for flygtninge.

En afklædt lastvogn fungerer som scene, hvorfra en ukendt kunstner synger til en akustisk guitar. Lyden er dårlig, guitaren svag og stemmen skinger. Men volumen øges, nummeret slutter, og folk begynder at klappe. Sammenholdet er ikke til at tage fejl af.

Mange skilte med positive og solidariske budskaber titter op fra mængden: "Welcome to Danmark", står der på et skilt, malet i regnbuens farver, mens ingen er i tvivl om, at budskabet er rødt, på de røde flag, som kun flager med et bogstav, 'Ø' for Enhedslisten.

LÆS OGSÅ: Danmark sender tæpper til flygtninge i Ungarn

Luften er kold men i den tætte folkemængde er hjertet varmt, og budskabet klart:

'De krydser ikke grænser uden grund. Hjælp flygtningene', siger en af arrangementets tovholdere, da guitaren og den skingre stemme tager sig en pause.

En gruppe studievenner på 15 mennesker er taget til demonstration med to store bannere. Emilia Buch Andersen holder det ene skilt, hvor der står 'solidaritet'.

- Vi kunne bestemt godt have taget bedre imod flygtningene. Jeg synes eksempelvis retorikken omkring flygtningene kunne være bedre, som når Marie Krarup siger, at alle terrorister er flygtninge, siger Emilia Buch Andersen.

Hun og hendes venner studerer 'Global Refugee Studies' på Aalborg Universitet. Foruden at være til stede til demonstrationen har de i tre timer hjulpet med at sortere mad og tøj til flygtningene.

LÆS OGSÅ: Titusinder deltager i demonstrationer for flygtninge

Og generelt er folkene til demonstrationen, nogle som allerede på den ene eller anden måde har hjulpet flygtningene.

28-årige Liv Thomsen, der er studerende fra København N har bidraget med 20 kroner over sms til en af de større organisationer.

- Lidt er også godt, siger hun.

Foruden hendes 20 kroner er hendes tilstedeværelse i dag et udtryk for, at hun synes, at alle flygtninge er velkomne i Danmark! Det er demonstrationens overordnede budskab.


Er du interesseret i nyheder fra København eller fra Aarhus, så like MX KØBENHAVN og/eller MX AARHUS på Facebook.

Demonstrationen blev også afholdt i Aarhus, Odense, Padborg og Aalborg.
Se hvordan det så ud i Aarhus:


Sådan så det ud, da musikken for alvor tog fat i demonstrationen i København


LÆS OGSÅ: Politiet har flyttet mandskab til den danske grænse

LÆS OGSÅ: Universitet vil give studiepladser til flygtninge

LÆS OGSÅ: 225 udlændinge har krydset landegrænsen natten til lørdag

LÆS OGSÅ: Her gør kunstner billedet med 'Spyttemanden' færdigt

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress