Af Ritzau - 12/10-16 15:22; Opdateret: 12/10-16 17:33

Situationen er under kontrol efter brand i FrederiksværkSituationen er under kontrol efter brand i Frederiksværk

En person blev lettere røgforgiftet i forbindelse med brand på havnen i Frederiksværk.

storybild

Branden på havnen i Frederiksværk er klokken 16.30 onsdag under kontrol, oplyser Nordsjællands Politi på Twitter. (Billede: Free/Pressefoto Rigspolitiet)

En brand på havnen i Frederiksværk er onsdag klokken 16.30 under kontrol, oplyser Nordsjællands Politi på Twitter.

- Branden er nu under kontrol, hvorfor der nu ikke mere er fare. Situationen normaliseres. Ingen tilskadekomne, skriver politikredsen.

Onsdag omkring klokken 14 skete der angiveligt en eksplosion ved havnen i Frederiksværk. Herefter udsendte myndighederne en beredskabsmeddelelse, da branden betød, at der var sket et stort kemikalieudslip.

Henrik Suhr, der er presseansvarlig hos Nordsjællands Politi, fortæller, at brandfolkene stadig arbejder på stedet.

- De er stadig i gang. Branden er ikke helt slukket, men det er ikke længere farligt, siger han.

Det betyder dermed, at borgere igen sikkert kan bevæge sig udenfor.

De første meldinger onsdag eftermiddag gik på, at der var sket en eksplosion, men det kan ikke siges med sikkerhed, fortæller Henrik Suhr.

- Der gik jo ild i noget. Vi ved ikke, hvordan det skete. Der er noget, der tyder på, at der kan have været en eksplosion, men vi ved det ikke med sikkerhed, siger han.

Ifølge Sjællandske Medier er branden opstået på virksomheden Reaktor, der ligger på Havnevej 8.

Selv om politiet siger, at der ikke er tilskadekomne, oplyser kommunaldirektør i Halsnæs Kommune Anders Mørk Hansen til TV2, at en person er lettere røgforgiftet.

- Det har vi ikke oplysninger om, siger Henrik Suhr dog til Ritzau.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress