Af - 25/09-15 17:31

Her kan du se sjældent fænomen søndag: Ellers vent 18 årHer kan du se sjældent fænomen søndag: Ellers vent 18 år

Natten til mandag opstår der både supermåne og blodmåne. Eksperimentarium stiller gratis teleskoper til rådighed.

Bildstrecke im Grossformat »

Det gælder om at slå til nu. For ellers skal du vente 18 år før muligheden byder sig igen.

Natten mellem søndag og mandag opstår der på en gang to vejrfænomener, der sker ganske sjældent samtidig.

Såkaldt blodmåne og supermåne vil ske simultant, og det har de forberedt sig på hos Tycho Brahe Planetarium, der opstiller teleskoper, så nysgerrige og interesserede kan få et helt tæt kig på det sjældne fænomen.

Der er tale om en total måneformørkelse, der opleves ekstra stor, fordi der denne nat er fuldmåne på et tidspunkt, hvor månen er i sin nærmeste afstand til Jorden, deraf navnet 'supermåne.'

LÆS OGSÅ: WAUW: På denne dag kan du opleve sjældent fænomen på himlen

Formørkelsen begynder kl. 03:07 og topper kl. 04:47. På et tidspunkt vil supermånen komme til at bære titlen 'blodmåne,' da den til trods for, at den lægger sig i Jordens skygge, vil lyse rød.

- Forklaringen er, at - selv om lyset af natur udbreder sig i rette linjer - så vil det lys, der passerer tæt forbi Jorden, afbøjes som i et prisme under passagen gennem vores atmosfære, og da der samtidig sker en filtrering i Jordens atmosfære, der hovedsageligt tillader rødt lys at passere igennem, bliver lyset rødligt, skriver Tycho Brahe Planetarium i en pressemeddelse.

LÆS OGSÅ: Har du set den mystiske måne i Snapchat? Her er forklaringen

Først i år 2033 er det muligt at opleve det igen, og da DMI har lovet godt vejr i de kommende dage, skulle chancen være optimal.

Der er stor interesse om månekiggeriet, og således har 1.400 meldt sig til det gratis arrangement ved planetariet.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress