Af Inaam Nabil, journalist og blogger - 29/07-16 10:04

KLUMME: Fri mig fra frigørelses-projektetKLUMME: Fri mig fra frigørelses-projektet

- De fleste forestiller sig, at jeg er undertrykt, skriver journalist og blogger Inaam Nabil i sin klumme i metroxpress.

storybild

Inaam Nabil.

KLUMME: Jeg har efterhånden bidraget med lidt af hvert i metroxpress’ spalter. Både som klummeskribent og en enkelt gang som sportsredaktør for en dag.

Jeg har skrevet om ligestilling, integration, sport og nu… ja, nu er jeg kommet frem til det uundgåelige: Tørklæder.

For det ser ud til, at uanset hvad jeg forsøger at bidrage med og argumentere for, så er debattørerne på avisens Facebook-tråde primært interesseret i portrætbilledet af mig i turkisblåt tørklæde.

LÆS OGSÅ: EU-forslag: Ansatte med tørklæde må ikke fyres

Det 30 gram stof, som jeg ellers troede allermest betød noget for mig, overskygger og optager læserne i langt højere grad, end jeg selv ønsker det.

Forstå mig ret, jeg står ikke og græder i et hjørne. Men for engang skyld vil jeg skrive en klumme om tørklæder, så jeg for alvor kan give kritikerne et udgangspunkt at diskutere mit tørklæde ud fra.

For debattørerne er ikke anderledes end så mange andre ikke-religiøse danskere, og enkelte debattører og politikere med muslimsk baggrund, jeg har mødt.

LÆS OGSÅ: EU-land forbyder kvinder at have tildækket ansigt på arbejde

De fleste forestiller sig, at jeg er undertrykt, og hvis ikke jeg er undertrykt, så er jeg i hvert fald med til at hylde undertrykkelse af muslimske kvinder i dele af verden - alene fordi jeg bærer et tørklæde.

Altså bliver det af mange anset som værende et undertrykkende symbol.

Men jeg bebrejder ikke den menige danskere for at have den forestilling. Vi er et relativt homogent land, hvor de fleste af os ikke har en personlig relation til en muslim.

Det betyder, at vi primært får vores informationer om den muslimske kvinde gennem den danske presse.

LÆS OGSÅ: 20-årige Rüya afvist sommerjob på grund af sit tørklæde

Og når mindst 20 års dækning har fodret os med, at muslimske kvinder er undertrykte stakler, der tvinges til at blive hjemme af deres fædre, er ofre for æresdrab og ellers på mange andre områder er underlagt social kontrol - ja, så er det naturligvis også den virkelighed, vi navigerer ud fra.

Det oplever jeg tit.

At blive spurgt om, hvorvidt jeg 'må' det ene og det andet. Jeg smiler oftest og siger 'jeg gør, hvad jeg vil'.

For det gør jeg!

Forstå mig ret. Lad os få det på det rene. Selvfølgelig er der muslimske kvinder her i Danmark, der bliver presset og sågar undertrykt til at blive gift med en fætter eller én fra stammen, gå med tørklæde eller tage en bestemt prestigefyldt uddannelse.

LÆS OGSÅ: Air France giver sig: Ingen tvungen tørklæde til stewardesser

Men ingen har indtil videre demonstreret, hvor udbredt problemet er.

Vi får kun serveret mavefornemmelser og enkelte tal, der repræsenterer en brøkdel af, hvor mange danske, muslimske kvinder i landet, det drejer sig om.

Og når hele 92% af de muslimske kvinder tager en universitets-uddannelse, så er følgende påstand fra projektkoordinator hos Etnisk Ung i Gellerup i Aarhus Susanne Fabricius derfor bare helt vild at komme med:

LÆS OGSÅ: Stewardesser boykotter flyrute efter tørklæde-tvang

'Universitetet tilbyder dem en frizone væk fra familien. De kan undslippe pligter, social kontrol og for eksempel pres for at blive gift', siger hun i en artikel bragt i foljeton.dk under titlen ”Muslimske kvinder gør oprør”.

I artiklen optræder pudsigt nok to kvinder, som siger: 'Mine forældre har lært mig at skelne mellem kultur og religion. Det er vigtigt. Jeg har gået på Lykkeskolen her i området. Skolen lærte mig at forstå min muslimske identitet og at forankre den i det danske samfund.'

Enten er det Føljeton, der ikke har fundet den virkelighed, som Susanne taler om, eller også er den bare svær at finde.

LÆS OGSÅ: Teenagepiger rev tørklæde af muslimsk kvinde

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress