Af Lars Dinesen - 03/07-15 08:38

Blå partier vil stoppe Skat ved havelågenBlå partier vil stoppe Skat ved havelågen

Skat må ikke tjekke boliger uden dommerkendelse, mener Dansk Folkeparti, De Konservative og Liberal Alliance.

storybild

Arkivfoto fra en razzia (Billede: Polfoto/Just Lars)

Regeringens tre støttepartier - Dansk Folkeparti, De Konservative og Liberal Alliance - kræver, at Skat fremover ligesom politiet får en dommerkendelse, før skatteinspektører må tjekke private boliger for sort arbejde.

Det skriver Berlingske.

Derfor kræver støttepartierne, at skatteminister Karsten Lauritzen (V) sløjfer en lov, som i 2012 blev indført af SF's daværende skatteminister, Thor Möger Pedersen.

- Det burde være det allerførste, skatteministeren overhovedet foretog sig, siger finansordfører Brian Mikkelsen (K) til avisen.

- Det tog jeg faktisk for givet, for det er helt centralt for den borgerlige identitet at stå vagt om retssikkerhed og den naturlige integritet, der ligger i, at staten ikke bare kan gå ind i folks haver.

I februar 2015 havde skattemyndighederne anvendt den kontroversielle lov 747 gange. Da loven blev vedtaget i 2012 truede oppositionen med at sende loven til folkeafstemning, som 60 folketingsmedlemmer kan kræve.

LÆS OGSÅ: Politiet står på lur - klar til at gi' bøder til alle

Skønt boligen er ukrænkelig ifølge grundlovens § 72, kan Folketingets flertal vedtage "særegne undtagelser".

Nu giver 268 love myndigheder adgang til privat grund uden dommerkendelse. Det har den juridiske tænketank Justitia opgjort. Borgerne rammes af tvangsindgreb fra Skat, Arbejdstilsynet, Fødevarekontrollen og andre myndigheder, skriver Berlingske.

I 2001 ville VK-regeringen i sit regeringsgrundlag begrænse tvangsindgreb over for borgerne. Alligevel blev der vedtaget flere love, som gav statslige myndigheder adgang til privat grund. Skatteminister Karsten Lauritzen vil ikke love at lukke havelågen.

LÆS OGSÅ: Dansk firma satte falske datoer på tonsvis af slik

- Jeg er i gang med en ordførerrunde, hvor jeg lytter til skatteordførerne. Og så er jeg sikker på, at vi kommer ud med fuld damp efter sommerferien, siger han til Berlingske.

LÆS OGSÅ: Sprit- og narkobilister fanget i stor motorvejsrazzia

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress