04/04-15 08:27

Sigtede i Se og Hør-sag kræver efterforskning afsluttetSigtede i Se og Hør-sag kræver efterforskning afsluttet

Højesteret har først i år afgjort, at politiet får adgang til en række vigtige dokumenter.

storybild

(Billede: Polfoto)

Der er gået næsten et år, siden Se og Hør-sagen brød frem i medierne, men de sigtede ved endnu ikke, om anklagemyndigheden vil rejse tiltale eller ej.

Derfor opfordrer flere af sagens parter nu politiet til at fremskynde efterforskningen, skriver Jyllands-Posten.

- Det er urimelig lang tid at vente. Derfor kan jeg kun - ligesom jeg generelt gør i sådanne store sager - appellere til politiet om, at de får færdiggjort deres efterforskning så hurtigt som muligt, siger advokat Anders Németh, der repræsenterer Se og Hørs tidligere chefredaktør Henrik Qvortrup, til Jyllands-Posten.

Henrik Qvortrup blev sigtet i maj sidste år i sagen om den såkaldte tys-tys-kilde, der videregav oplysninger om kendte og kongeliges brug af kreditkort.

Den tidligere Se og Hør-journalist Kasper Kopping er også sigtet, og han fortæller til Jyllands-Posten, at han i øjeblikket befinder sig i et vakuum, hvor han ikke aner, om sagen kommer til at tage et, to eller tre år, og hvad fremtiden bringer.

Ifølge politiinspektør Bent Isager-Nielsen fra Københavns Vestegns Politi, er politiet i gang med efterforskningen, men han forklarer også, at det først var i januar i år, at Højesteret afgjorde, at politiet kan få adgang til en række vigtige dokumenter i sagen.

Politiet må via en dommer kigge i journalisters beslaglagte e-mail og sms'er, efter at Aller Media tabte en strid om politiets efterforskning kontra journalisters kildebeskyttelse i Se og Hør-sagen.

- Og sådan er det jo i et retssamfund. Vi har sådan set arbejdet hele tiden, men det er klart, at det tager tid, når alle afgørelser på grund af indsigelser fra de sigtede og mistænke skal prøves op igennem retssystemet. Det kan vi jo ikke gøre så meget ved, siger Bent Isager-Nielsen til Jyllands-Posten.

Tys-tys-kilden, syv ansatte eller tidligere ansatte fra Aller samt selskabet er blevet sigtet i sagen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress