Af - 09/02-16 21:13; Opdateret: 10/02-16 07:44

Q om Nationalpartiets eksklusion af Yahya: Det eneste rigtige at gøreQ om Nationalpartiets eksklusion af Yahya: Det eneste rigtige at gøre

Det eneste rigtige at gøre at ekskludere Yahya Hassan fra Nationalpartiet efter tirsdagens anholdelse, mener metroxpress' politiske kommentator Henrik Qvortrup.

Bildstrecke im Grossformat »

Digteren og provokatøren Yahya Hassan blev tirsdag middag anholdt. Det bekræftede hans advokat Claus Bonnez tirsdag over for metroxpress.

Østjyllands Politi bekræfter dog ifølge Ritzau, at en 20-årig mand er sigtet for at have kørt bil i narkopåvirket tilstand.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

20-årige Yahya Hassan er – ud over at være kendt som digter og provokatør - også kendt som løsgænger med tilknytning til Nationalpartiet – og senest også for en række sager, hvor han har været på kant med loven.

Tirsdag aften annoncerer Nationalpartiet på facebook, at de har valgt at ekskludere Yahya Hassan fra partiet.

- Det er også det eneste de kan gøre, der sluttede en ikke særlig glorværdig politisk karriere, lyder det fra metroxpress' politiske kommentator Henrik Qvortrup.

Hovedbestyrelsen har her til aften holdt et ekstraordinært møde omkring vores kandidat Yahya Hassan. Bestyrelsen har...

Opslået af Nationalpartiet på 9. februar 2016

Efter tirsdagens anholdelse skulle det også være definitivt slut med en politisk karriere for digteren, mener Henrik Qvortrup.

- På gode dage bliver han set som uregerlig, på dårlige dage som kriminel. Det er klart, man ikke kan bygge en politisk karriere på det, siger kommentatoren.

Qvortrup uddyber, at Yahya Hassans politiske karriere byggede på "provoeffekten" - men i bund og grund var han ikke andet end digteren, der turde sige det, de andre ikke tør sige.

Forestillingen om, at han skulle være hele etniske Danmarks politiske stemme nåede aldrig at blive til noget og er endegyldigt slut nu. Hans kandidatur floppede, han blev for forelsket i sig selv og sine egne manerer, og nu er det som om, han fuldstændig har tabt sutten

Siger Henrik Qvortrup, der allerede betegner Nationalpartiet som ”et glemt parti”.

- Hassan kunne kortvarigt have været deres chance, hvis han havde formået at disciplinere sig, men den chance har han for længst forspildt. Den bekræftelse får vi igen i dag. Han blev for selvforelsket, siger Henrik Qvortrup.

LÆS OGSÅ: Nationalpartiet giver Yahya Hassan sparket

For to uger siden lagde Yahya Hassan en video op på sin facebook, hvor han kører hensynsløst og blandt andet foretager en ulovlig overhaling og tilbage i marts blev han idømt fire måneders betinget fængsel efter en voldsepisode i nattelivet i Aarhus. Han blev dog senere frifundet i landsretten.

Yahya Hassans advokat Claus Bonnez bekræftede tirsdag over for Ekstra Bladet, at Yahya Hassan blev anholdt efter en længere biljagt i det nordlige Aarhus. Han har dog ikke ønsket at bekræfte dette over for metroxpress.

Metroxpress har tirsdag aften forgæves forsøgt at få en kommentar fra Yahya Hassans advokat Claus Bonnez samt Nationalpartiet.

LÆS OGSÅ: Yahya Hassan anholdt efter biljagt


LÆS OGSÅ: TV: Yahya Hassan lægger sin dødskørsel på Facebook

LÆS OGSÅ: Yahya Hassan frifundet i voldssag

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress