Af - 27/08-16 17:22

Frem med paraplyen: Regn og torden på vej til hele landetFrem med paraplyen: Regn og torden på vej til hele landet

De seneste dages solrige vejr fortsætter desværre ikke.

storybild

Vejret tager en drejning mod det vådere fra i nat. (Billede: Scanpix/Vasily Fedosenko)

Så er det slut med de seneste dages fremragende vejr, hvor vi har set temperaturer helt op over de 30 grader.

Allerede fra i nat begynder vi således at se regn og torden i hele landet, oplyser DMI.

- Lige nu er det i gang i England med nogle kraftige regn-og tordenbyger og noget blæst. Og det får vi også i løbet af i nat og i morgen, siger pressevagt Lars Henriksen til metroxpress.

Han siger, at regnen godt kan gå hen og blive meget kraftig i dele af landet - dog ikke noget, man på nuværende tidspunkter har planer om at advare imod.

Uvejret fortsætter altså i morgen tidlig og formiddag, inden det så småt begynder at klare op. Sydpå kan temperaturerne imidlertid godt se ganske pæne ud.

- I morgen kan vi i den sydlige del af landet godt få noget lummert vejr med temperaturer på 25-27 grader, siger Lars Henriksen.

Han fortæller da også, at det ikke er helt slut med det dejlige vejr, vi oplever lige nu, så pak ikke badetøjet alt for langt væk.

- Mandag er lidt en ‘mellemdag’, og så begynder det allerede fra tirsdag og fremad at blive mere og mere stabilt med mere sol og pæne temperaturer, siger han.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress