Af - 19/05-15 07:54

Flygtninge fik lov til at holde ferie i hjemlandetFlygtninge fik lov til at holde ferie i hjemlandet

Flygtningenævnet underkendte sidste år Udlændingestyrelsen, da de tog opholdstilladelsen fra tre flygtninge, der holdt ferie i landet de flygtede fra. DF vil lukke nævnet

storybild

Flygtningenævnet har fem gange de sidste to år underkendt Udlændingestyrelsens afgørelse, da de ville tage opholdstilladelsen fra flygtninge, der er taget på ferie i landet, hvor de er flygtet fra. (Billede: Polfoto)

Det er i visse tilfælde helt i orden for flygtninge, at tage på ferie i landet de er flygtet fra for at undgå krig, forfølgelse eller at blive dræbt.

Sidste år tog Udlændingestyrelsen tre gange opholdstilladelsen fra flygtninge, der rejste på ferie i hjemlandet.

Ifølge et folketingssvar lod Flygtningenævnet i alle tre flygtninge blive i Danmark:

“Udlændingestyrelsen har i 2014 inddraget tre flygtninges opholdstilladelser med henvisning til, at de har været rejst til hjemlandet en eller flere gange. I alle tre tilfælde har Flygtningenævnet omgjort styrelsens afgørelse,” svarer justitsminister Mette Frederiksen (S).

I 2009 blev udlændingeloven strammet efter en række irakiske flygtninge var taget på ferie hjemlandet. Loven kom dengang til at lyde, at opholdstilladelsen kan inddrages, når man “rejser på ferie eller andet korterevarende ophold til det land, hvor den myndighed, der har givet opholdstilladelsen, har fundet, at udlændingen risikerer forfølgelse.”

Flygtningenævnet vil ikke sige detaljer om de tre sager, men siger generelt.

“Der kan være mange grunde til, at nævnet vælger at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelser, når styrelsen har inddraget en opholdstilladelse efter besøg i hjemlandet. Det kan være forholdene i udlændingens hjemland eller udlændingens personlige forhold,” siger sekretariatschef Stig Torp Henriksen.

DF kalder nævnets accept af ferierejser til flygtningelande, så alvorlige at de vil bede en kommende regering nedlægge Flygtningenævnet.

- De viser gang på gang, at de er et politisk nævn. Der er derfor ingen grund til at have et flygtningenævn, siger integrationsordfører Martin Henriksen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress