Af - 17/02-17 08:57; Opdateret: 17/02-17 13:44

Ny undersøgelse: Her vil vi helst hen på første dateNy undersøgelse: Her vil vi helst hen på første date

Vi dater på restauranter, i skoven, og nogle mødes over aktiviteter så som klatring. Men det er klart ét sted, som danskerne foretrækker at tilbringe deres første date på.

Bildstrecke im Grossformat »

Der findes - åbenbart - mange dårlige dates.

Du har skrevet med en fyr i noget tid, og nu tilbyder han, at I skal mødes. Hvilket sted håber du, han foreslår?

En café. Det er i hvert fald det, som flertallet håber på.

Det viser en ny undersøgelse, som BTMX har fået udarbejdet af YouGov. Her er deltagerne nemlig blevet bedt om at vælge det sted, de helst vil gå på første date.

Datingkekspert Mikael Hoffmann kan godt forstå, at folk peger på cafeen som det bedste mødested.

- Cafeen er et godt sted at mødes, første gang man dater én, for det er ikke for dyrt, og samtidig binder man sig ikke til daten i flere timer. Man kan bare bestille en kaffe og gå, når den er drukket, siger Mikael Hoffmann.

LÆS OGSÅ: Ung mand ender i 'største friend-zone nogensinde'

Han synes også, caféen er godt egnet til første date, fordi man kan bestille så meget forskelligt, at man hurtigt får en fornemmelse af, hvilken type man er på date med.

- På en café kan man både bestille en øl, men også en urtete. De to valg siger jo rigtig meget om, hvem din flirt er, forklarer datingeksperten.

LÆS OGSÅ: Anna Due vraget i 'Dagens mand': Nu har Chris inviteret på date

Men hvis der er optaget på cafeen, vælger danskerne at mødes på en restaurant. Det er i hvert fald det sted, de næsthelst vil date.

Men en restaurant synes Mikael Hoffmann ikke er særlig egnet som 'første-date-sted'.

Det er ikke en god idé at gå på restaurant. Man kan risikere at skulle igennem mange første dates, før man finder den eneste ene, og hvis møderne foregår på restauranter, bliver det hurtigt en dyr fornøjelse.
Det siger datingeksperten.

Men det er ikke kun prisen, der spænder ben for, restauranten som et oplagt date-sted. Mikael Hoffmann forklarer også, at man nemt binder sig til at bruge mange timer med sin date, når den foregår på en restaurant.

LÆS OGSÅ: Undersøgelse: Du er single, fordi skærmen på din iPhone er i stykker



Mikael Hoffmann er ligeså lidt begejstret for det mødested, som danskerne kårer til den tredje bedst egnede lokation, når man skal møde sin potentielle kæreste for første gang: Nemlig skoven.

- Når det er første date, kender man jo overhovedet ikke vedkommende, man skal date. Jeg synes, det er en dum ide at arrangere en tur i skoven, for man kan nemt gå alene, bare dig og daten. Sådan er der en risiko for, at du kan bliver forulempet, siger eksperten.

Disse steder vil danskerne helst, at deres første date foregår


Café - 25 procent


Restaurant - 13 procent


En tur i skoven - Otte procent
En tur langs stranden - Otte procent


Hjemme hos mig selv - Fem procent


Museum - To procent
På en cocktailbar - To procent
På et værtshus - To procent
Biografen - To procent
Til en privatfest - To procent


På et diskotek - Nul procent


Andet sted - To procent


Ved ikke - 28 procent


LÆS OGSÅ: TV2-kollegaer sprang ud som kærester: Derfor er arbejdspladsen et godt sted at date

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress