Af - 13/01-16 21:27

Påkørt hund hang fast på køleren af flugtbil: Ejerne leder stadig efter KarmaPåkørt hund hang fast på køleren af flugtbil: Ejerne leder stadig efter Karma

Hunden Karma blev slæbt med af den bil, der ramte hende i høj fart. Men bilisten stoppede ikke op. Hendes ejere leder stadig efter hende.

Bildstrecke im Grossformat »

Ved du noget kan du kontakte metroxpress på lob@mx.dk eller Karmas ejer Pia Bang på piabang@hotmail.dk
------------------------------------------------------------------------------------------------
Tirsdag eftermiddag fik hundejerne Pia Bang og Kim Møller sig en ubehagelig oplevelse, de sent glemmer.

Deres fælles hund Karma blev nemlig på et split sekund revet fra dem, da en stor flødefarvet firehjulstrækker ramte den to år gamle hund i høj fart.

Den legesyge Karma var løbet over landevejen for at hilse på nogle mennesker, der stod på den anden side.

LÆS OGSÅ: Gør dit kæledyr sådan med hovedet? Tag det straks til dyrlægen!

- Jeg ser bilen fra haven, og jeg råber og skriger efter Karma. Men hun kunne ikke høre mig. Bilen kører afsindigt stærkt og rammer hende. Det sker næsten lige foran mig, fortæller en meget berørt Kim Møller til metroxpress.

Men efterfølgende sker der noget, som ryster Karmas ejere endnu mere.

Føreren af bilen stopper nemlig ikke op, da han rammer hunden. I stedet sætter han ifølge Kim Møller farten yderligere op og kører fra stedet med Karma hængende fast på køleren.

LÆS OGSÅ: Natalie og Kim ledte efter ulv - redder udsultet hund

- Jeg er dybt chokeret, da Karma ikke ligger på den anden side af vejen. Jeg er lynhurtigt henne for at starte bilen og køre efter dem, fortæller Kim Møller, som til sidst mister bilen af syne ved et t-kryds.

Siden har ingen set Karma. Pia Bang og Kim Møller regner ikke længere med at finde deres hund i live, men Pia Bang har skrevet en efterlysning på Facebook, som i skrivende stund er blevet delt knap 8.000 gange.

LÆS OGSÅ: Heltedåd: Hoppede i det iskolde vand og reddede Bølles liv

Siden Karmas forsvinden har Kim Møller kørt 400 kilometer i sin bil og cyklet 25 kilometer for at finde sin hund. Han har besøgt samtlige rastepladser i området.

- Jeg har også meldt det til politiet, men de kan selvfølgelig ikke rigtig gøre noget. Jeg følte bare, jeg blev nødt til at gøre et eller andet. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om føreren af bilen også ville være kørt væk, hvis han havde ramt et barn, siger Kim Møller.

LÆS OGSÅ: Kæresten angrebet af parrets egen hund: Døde på hospitalet

De to hundejere opfordrer alle til at henvende sig - privatpersoner så vel som automekanikere - hvis de har set en flødefarvet firehjulstrækker med skader på fronten, eller hvis de har nyt, der kan hjælpe til at finde Karma, så hun kan blive begravet i sin have.

Siden Pia Bang postede sit opslag har hun modtaget et hav af sms'er, telefonopkald og beskeder fra folk, der vil vise deres medfølelse. Og mange har også henvendt sig for at hjælpe med at finde Karma.

LÆS OGSÅ: TV: Mishandlet hund bliver klappet for første gang

- Der har været mange mennesker ude at lede. Også folk, vi ikke kender. Jeg er meget rystet over det, der er sket, og har derfor ikke selv været ude at lede i dag. Jeg sidder derhjemme og håber på, at der kommer en henvendelse fra nogen, der har fundet Karma, fortæller Pia Bang.

Hun er meget overvældet over alle de positive tilbagemeldinger, hun har fået på sit opslag.

- Jeg simpelthen så taknemmelig og overvældet over det. Folk er så kærlige, søde og omsorgsfulde. Jeg ville så gerne besvare alle henvendelserne, men jeg kan kun sige tak på nuværende tidspunkt, ind til der er kommet lidt mere ro på.

HJÆLP HJÆLP HJÆLP !!󾍅󾍅󾍅DEL DEL DEL PLEASE 󾍛󾍛󾍛󾍅Vi efterlyser en stor flødefarvet firhjulstrækker, forholdsvis ny, ...

Posted by Pia Bang on Tuesday, 12 January 2016

LÆS OGSÅ: Internettet koger igen: Hvordan ville en hund se ud med bukser?

LÆS OGSÅ: Smukt: Han gør alt for at give sin døende hundehvalp et godt liv

LÆS OGSÅ: Vanrøgtet hund kunne ikke se: Sådan ser han ud nu

LÆS OGSÅ: TV: Stædig hund kan bare IKKE forstå, hvad der går galt her

LÆS OGSÅ: Vred hundeejer nikker folketingsmedlem en skalle

LÆS OGSÅ: Dyrlæge deler skrækkeligt billede: Derfor må du aldrig give din hund chokolade

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress