Af - 16/06-16 08:40

Nyt varsel: Skybrud og torden rammer store dele af landetNyt varsel: Skybrud og torden rammer store dele af landet

DMI har torsdag morgen udstedt et nyt varsel om voldsomt vejr.

Bildstrecke im Grossformat »

Skybruddene fortsætter torsdag efter at mange oplevede enorme regnmængder onsdag.

DMI har nu udstedt et nyt varsel om voldsomt vejr, der ifølge forudsigelserne vil byde på skybrud og torden i store dele af landet.

I mellem klokken 11 og klokken 19 er der risiko for at få 15 millimeter regn på en halv time, hvilket udgør definitionen på et skybrud, i København og Nordsjælland, Østjylland, Stevns, Nordfyn, Billund, Midtjylland, Faxe, Ringsted, Faaborg-Midtfyn, Vejen, Haderslev, Sønderborg og Aabenraa, lyder det fra DMI.

Der er endvidere risiko for at få hele 25 millimeter, varsler DMI.

Meteorolog Jesper Eriksen forklarer, at de kommende skybrud hænger sammen med skiftende vinde og en forestående opklaring.

LÆS OGSÅ: DMI varsler risiko for kraftig regn og skybrud i store dele af landet

- Der sker det, at det klarer op sydfra, og i den opklaring kan der poppe tordenbyger op. Vinden er primært vestlig men nogle steder sydøstlig. Der hvor luften mødes, dannes der tordenbyger, og de lokale byger kan blive til skybrud, siger han.

Hvor skybruddene præcist rammer er svært at forudsige.

LÆS OGSÅ: Kældre i Horsens drukner - hele landet må forvente regn

- Det er som luftbobler i en gryde med kogende vand. Vi ved, de kommer, men hvor de kommer, ved vi ikke.

Det meste af Danmark skal forvente spredte byger i morgen, mens bornholmerne kan se frem til at møde det uvejr, der i dag skal rase over det meste af Danmark.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress