Af Ritzau - 15/04-16 11:28

Terrortiltalt kalder dommer for so og nazistluderTerrortiltalt kalder dommer for so og nazistluder

Vred terrortiltalt smilede til sin kæreste og blev bedt om at lade være. Det fik ham til at gå verbalt amok.

storybild

I retten skal man tale pænt især til dommeren. Men fredag er en dommer i København blevet kaldt "so" og "nazistluder" af en terrortiltalt mand. (Billede: Free/Per Johansen)

Ukvemsord af værste skuffe er fredag blevet ytret i retning mod retsformand Marianne Madsen i Københavns Byret.

31-årige MR kaldte Marianne Madsen for "so" og "nazistluder" i forbindelse med, at han blev bortvist fra retslokalet.

MR er sammen med fire andre mænd tiltalt for at have bistået Omar el-Hussein i timerne efter angrebet mod kulturhuset Krudttønden i februar sidste år. På den måde har de ifølge anklagemyndigheden tilskyndet el-Hussein til at angribe synagogen i Krystalgade senere samme aften.

- Jeg håber, at anklagemyndigheden har noteret ned, hvad der er blevet sagt, lød det fra Marianne Madsen, umiddelbart efter at MR var blevet ledsaget ud af retslokalet af flere politifolk.

Siden sagen begyndte midt i marts, har MR flere gange siddet på sin plads og kommet med bemærkninger, når sagens anklagere har afhørt de øvrige tiltalte. Igen og igen har Marianne Madsen bedt ham stikke piben ind.

Episoden fredag opstod efter en pause i retsmødet.

- Jeg har forstået, at MR har kommunikeret med en på tilhørerpladserne. Hvis det sker igen, så må MR følge sagen fra lytterummet, og tilhøreren må forlade retssalen, lød advarslen fra Marianne Madsen.

MR's forsvarer, Jesper Storm Thygesen, fortalte, at kommunikationen udelukkende bestod i, at MR havde smilet til sin kæreste. Det var umiddelbart derefter, at MR lod mishagsytringerne fyge i retning mod retsformanden.

Hvad han præcist sagde, var svært at høre fra tilhørerrækkerne bag i den store nævningeretssal på Nytorv i København. Men ordene "so" og "nazistluder" var ikke til at tage fejl af.

MR kan nu efter alt at dømme se frem til en sigtelse for fornærmelig tiltale. Det er en overtrædelse af straffeloven, og en sådan overtrædelse kan straffes med op til seks måneders fængsel.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress