Af Lars Sejr - 08/08-15 21:02

Kvinde fængslet efter knivstikkeri i ValbyKvinde fængslet efter knivstikkeri i Valby

En 31-årig mand meldes udenfor livsfare, efter at hans kæreste natten til lørdag stak en kniv i ham.

storybild

Der var alkohol involveret, da en 44-årig kvinde natten til lørdag stak sin 13 år yngre kæreste med kniv i deres hjem i Valby.

Det fortæller den centrale efterforskningsleder i Københavns Politi Henrik Vedel til Ritzau.

- Han blev ramt af tre knivstik. Et af dem går dybt ind i ham, siger efterforskningslederen.

I løbet af lørdagen blev den 44-årige kvinde stillet for en dommer i et grundlovsforhør i København, hvor anklageren krævede hende fængslet for grov vold. Dommeren besluttede, at kvinden skal fængsles indtil den 21. august.

Lørdag formiddag meldtes den 31-årige mand udenfor livsfare. Han er imidlertid stadig indlagt på hospitalet.

- Vi har ikke oplysninger om, hvorfor hun stak. Men det er hende selv, der anmelder forbrydelsen, siger Henrik Vedel.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress