Af Ritzau - 07/04-16 05:20; Opdateret: 07/04-16 07:01

Haglbyge får biler til at skride ud og lukker motorvejHaglbyge får biler til at skride ud og lukker motorvej

Fire soloulykker i rap har lukket de nordgående vognbaner på motorvej E45 i nærheden af Aabenraa.

storybild

(Billede: Arkiv)

En pludselig haglbyge er skyld i, at flere bilister på motorvej E45 i nærheden af Aabenraa i de tidligere morgentimer har haft svært ved at styre deres køretøjer.

- Vi har haft fire uheld på en forholdsvis kort strækning i nærheden af frakørsel Aabenraa Syd. Sandsynligvis er bilerne skredet ud, fordi en haglbyge har gjort vejene glatte, siger Henrik Sønderskov, vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

LÆS OGSÅ: Kæmpe hagl tvinger passagerfly til nødlanding

- Vi har ikke fået nogen meldinger om alvorlige personskader i forbindelse med uheldene, tilføjer han.

Klokken 04.07 modtog politiet den første anmeldelse om en bilist, der var kørt galt.

- Og så fik vi yderligere tre tilsvarende meldinger i løbet de næste cirka 20 minutter. Haglbygen er nu drevet væk, men motorvejen er spærret i nordgående retning, mens der er en enkelt vognbane åben i sydgående retning.

- Vi regner med, at der er ryddet op efter uheldene, inden morgentrafikken sætter ind, siger vagtchefen ved femtiden.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress