Af Lars Dinesen - 24/08-15 15:30

Patienter smittet med farlig bakterie på fynsk hospitalPatienter smittet med farlig bakterie på fynsk hospital

Samtlige patienter og personalet skal undersøges for den smittefarlige sygdom, som har gjort indtog i Danmark.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/Klint Peter)

To patienter, der har været indlagt på samme sengeafsnit på Odense Universitetshospital, har fået konstateret den samme type MRSA, som er
en multiresistent bakterie.

Det har ført til, at samtlige patienter og personalet undersøges ved en såkaldt podning.

Derfor tager afsnittet nu en lang række forholdsregler sammen med OUHs hygiejneorganisation, siger overlæge Hans Jørn Kolmos til TV2 Fyn.

LÆS OGSÅ: MRSA-bakterier fundet i hver tredje pakke svinekød

– De to patienter har ikke delt stue, og derfor betragter vi det som et udbrud, indtil vi er blevet klogere. Først og fremmest undersøger vi samtlige nuværende indlagte patienter og alle ansatte for at sikre, at vi ikke har en ukendt smittekilde på afdelingen.

- Samtidig gennemgår vi alle procedurer på afdelingen – rengøring, arbejdsgange og hygiejne. Resultaterne af vores undersøgelser har betydning for, hvad vi derefter vil gøre, siger Hans Jørn Kolmos, der også er formand for hospitalets hygiejnekomité.

Særligt syge eller svagelige patienter er udsat for at blive ramt af sygdommen, da deres immunforsvar er svækket.

LÆS OGSÅ: Læge: Gammel opskrift kan dræbe farlig bakterie i svinekød

Giver MRSA infektioner hos patienterne, så kan den behandles med antibiotika.

– Men det er en multiresistent bakterie, så det kræver stærkere medikamenter fra den øverste hylde. Derfor vil vi gøre alt, hvad vi kan for at undgå at få MRSA indenfor dørene, og vi tager udbrud meget alvorligt, også selvom vi ikke kender smittekilden endnu, siger han.

Den fundne MRSA er af typen CC 398, også kendt som svine-MRSA, som også findes hos nogle husdyr, skriver TV2 Fyn.

LÆS OGSÅ: Fødevareminister varsler stor reduktion i antibiotikaforbrug

1276 danskere blev ramt af sygdommen sidste år, hvilket skal sammenlignes med 648 smittede året før.

Forekomsten af MRSA hos mennesker i Danmark er fortsat lav sammenlignet med mange andre lande i Europa. Hidtil har en håndfuld personer mistet livet.

LÆS OGSÅ: Journalistforbund vil have MRSA-akter for Højesteret

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress