Af - 18/06-16 16:58

Henrik mistede jobbet: Jeg gik i chokHenrik mistede jobbet: Jeg gik i chok

Næsten 7 ud af 10 danskere i job mener, at deres arbejde betyder meget for, hvem de er som person.

storybild

Størstedelen af danskerne mener, at der kan være et stort identitetstab forbundet ved at miste sit job. (Billede: Scanpix)

Mange danskere føler, at en fyreseddel kan opleves som et tab af identitet. Det viser en ny undersøgelse, som TNS Gallup har lavet for a-kassen FTF-A.

Her svarer 67 procent af de adspurgte i job, at deres arbejde er vigtigt eller meget vigtigt i forhold til, hvem de er som person.

LÆS OGSÅ: Københavns Universitet fyrer forskere og undervisere

Ifølge Peter Busch-Jensen, lektor i arbejds- og organisationspsykologi på Roskilde Universitet, har vores job i en eller anden forstand altid været identitetsbærende. Dog er det i dag lidt mere udpræget end tidligere:

- I dag har arbejdet større betydning, blandt andet fordi det udfylder flere funktioner end tidligere. Det handler ikke længere kun om brød på bordet eller en plads i samfundet, men også om adgang til netværk, til læring, nye udfordringer, ny teknologi, fællesskab og - som noget nyt - en vis tryghed i tilværelsen, siger han og forklarer, hvorfor en fyreseddel kan resultere i større utryghed end tidligere:

- For det første fordi vi i dag ser en voldsom stigmatisering af 'arbejdsløshed' som en slags selvforskyldt nasseri. For det andet fordi vi samtidig ser en række konkrete forringelser af det sociale sikkerhedsnet under arbejdsløse. Og sidst men ikke mindst fordi stadig flere mennesker i dag finder nyt arbejde og avancement gennem relationer og netværk på deres arbejdsplads, siger Peter Busch-Jensen og understreger, at afstanden til arbejdsmarkedet, når man pludselig står uden arbejde, derfor også synes større.

- Der er kort sagt mere på spil end tidligere i vores arbejdsforhold. På den måde mister man også noget tryghed, når det går op for en, at man ikke længere er en del af gamet.

LÆS OGSÅ: DR vil tvinge medarbejdere ud af hovedstaden

En af dem, som mistede jobbet og som følge heraf sin identitet, er Henrik Enegaard Skaanderup.

- Jeg gik i chok. Jeg gik fra at kigge på mig selv i spejlet og se en administrerende direktør med visioner, til at se mit eget spejlbillede og tænke: Henrik, hvem er du?”.
Min identitet var dybt forankret i mit job. Jeg var mit job. Så da jeg pludselig mistede det, ramte det mig rigtig hårdt, siger Henrik Enegaard Skaanderup, der i dag er professionel bestyrelsesmedlem og konsulent.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress