Af - 19/04-16 14:12

Politiet advarer mod disse profiler på FacebookPolitiet advarer mod disse profiler på Facebook

Det kan blive dyrt for dig, hvis du ikke er opmærksom, advarer Nordsjællands Politi.

storybild

(Billede: Polfoto)

Nordsjællands Politi advarer nu mod en række falske profiler på Facebook, der sender venneanmodninger til fremmede.

Kriminelle har nemlig fundet ud af, at man kan bruge Facebook til at franarre danskere penge, og de bruger ofte et billede af en attraktiv person af det modsatte køn til at lokke deres ofre i fælden.

LÆS OGSÅ: Advarer MobilePay-brugere mod ny svindel-SMS

- Hvis du accepterer venneanmodningen, vil den fremmede forsøge at opbygge et tillidsbånd til dig gennem for eksempel chatbeskeder, der måske er af lummer eller romantisk karakter. Når I har opbygget en relation, beder personen så om penge, og gerne med en historie, der prikker til din dårlige samvittighed, lyder advarslen fra Nordsjællands Politi.

Men det er ikke kun historier fra de varme lande om mangel på penge. du skal være varsom overfor.

LÆS OGSÅ: Catherines gravide mave anmeldt til Facebook: - Jeg er skuffet

For du risikerer også, at svindlerne sender dig filer med virus, som de så bruger til at afpresse dig for penge med.

- Det kan også være, at personen sender dig links til nogle filer, som inficerer din enhed med virus. Nogle vira kan forhindre dig i at tilgå dine filer, mens andre kan tænde for dit webcam og tage billeder af dig i private situationer. Herefter skal du betale en løsesum for adgang til dine egne filer eller for, at billederne fra dit webcam ikke bliver lagt ud til offentlig skue, skriver Nordsjællands Politi i pressemeddelelsen.

Politiet råder til, at man undersøger den fremmede profil for opslag og billeder, og hvis de højst går nogle måneder tilbage, bør man være varsom.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress