29/04-15 10:22

Politiet: Ung mand voldtog 13-årig under fest i RoskildePolitiet: Ung mand voldtog 13-årig under fest i Roskilde

En ung mand på cirka 16 år med store læber voldtog ifølge politiet 13-årig pige i forbindelse med fest.

En fest i Folkeparken i Roskilde endte fredag tragisk for en 13-årig pige.

Omkring klokken 23 voldtog en ung mand ifølge politiet pigen ved nogle træer og buske ud mod Kong Valdemars Vej.

Midt- og Vestsjællands Politis afdeling for personfarlig kriminalitet oplyser, at der er tale om en fuldbyrdet voldtægt.

Forbrydelsen skete i forbindelse med en fest, som var blevet annonceret via Facebook-gruppen "Folkeparken Nu Igen" med i alt cirka 1800 inviterede, lyder det fra politiet.

Gerningsstedet er blevet undersøgt af blandt andre politiets kriminalteknikere, og offeret har været til undersøgelse på Center for Voldtægtsofre på Rigshospitalet i København.

Pigen beskriver gerningsmanden som en ung mand på cirka 16 år, formentlig af tyrkisk oprindelse. Han skal være 170-175 centimeter høj og almindelig af bygning.

Ifølge pigen havde han store læber, kortklippet hår i siderne og længere på toppen. Han var iført en mørk og tyk dunjakke, mørke bukser og muligvis røde sko.

Midt- og Vestsjællands Politi vil gerne i kontakt med vidner, der eventuelt kan genkende gerningsmanden ud fra signalementet, eller som har set noget i øvrigt i forbindelse med overgrebet.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress