10/01-16 12:01

Danske turister kan fortsat rejse til HurghadaDanske turister kan fortsat rejse til Hurghada

Udenrigsministeriet følger situationen i Hurghada tæt, men ser foreløbig ingen grund til en skærpet advarsel.

storybild

Promenade, Hurghada. (Billede: Polfoto)

Udenrigsministeriets Borgerservice har ikke fundet anledning til at skærpe rejsevejledningen for Hurghada i Egypten efter et møde med de lokale sikkerhedsmyndigheder og de øvrige EU-ambassader lørdag aften.

Mødet fandt sted, efter at to bevæbnede mænd fredag angreb et hotel i Hurghada, hvor der blandt andet boede danske turister.

- Vores rejsevejledning har gennem en længere periode allerede gjort opmærksom på, at der er forhøjet risiko for terror i Egypten, herunder turistdestinationer, siger kontorchef Søren Vøhtz fra Udenrigsministeriet.

- Vi følger fortsat situationen nøje og er i kontakt med de lokale myndigheder og i samarbejde med vores nordiske partnere, EU-partnere og rejsebranchen, tilføjer han.

Lørdag orienterede de lokale sikkerhedsmyndigheder blandt andet to medarbejdere fra den danske ambassade i Kairo om angrebet.

Men det er endnu for tidligt at sige noget om, hvilke motiver der kan ligge bag det voldelige angreb, hvor to bevæbnede mænd sårede tre udenlandske turister, inden de blev skudt af det lokale politi.

- Der er en officiel undersøgelse i gang. Det har den lokale chef for den nationale sikkerhed oplyst. Han har også oplyst, at man ser på sikkerhedsforholdene på hoteller i byen.

- De lokale myndigheder er bedst til at redegøre for det. Men jeg kan forstå, at de blandt andet ser på, hvordan adgangsforholdene er til hotellerne, og om de lever op til de regler, der er i Egypten, siger Søren Vøhtz.

FAKTA: Turister opfordres til forsigtighed i Egypten

Udenrigsministeriet opfordrer til forsigtighed ved rejser til Egypten. Mange områder bør helt undgås.

Fredag aften blev et hotel i den egyptiske badeby Hurghada angrebet af to bevæbnede mænd. To østrigske og en svensk turist blev såret ved angrebet på hotellet, hvor mange danskere holdt ferie.

Omstændighederne ved angrebet og motivet er fortsat uklare, men de lokale myndigheder har ifølge Udenrigsministeriet sat en undersøgelse i gang.

Der ændres i denne omgang ikke på selve rejsevejledningen, som senest blev skærpet efter et flystyrt ved Sharm el-Sheikh i oktober.

Se vejledningens hovedtræk her:

* Der er generelt en høj risiko for terrorhandlinger i hele Egypten, herunder i Kairo, Alexandria og andre turistdestinationer.

* Terrorangreb retter sig først og fremmest mod de lokale sikkerhedsmyndigheder, men der er set en stigning i angreb rettet mod vestlige mål, herunder turistattraktioner.

* Der er særligt høj risiko for terrorangreb på den nordlige del af Sinai-halvøen. Udenrigsministeriet fraråder alle rejser til dette område.

* Udenrigsministeriet fraråder ikkenødvendige rejser til det sydlige Sinai, herunder feriemålet Sharm el-Sheikh.

* Faktisk frarådes alle ikkenødvendige rejser til Egypten - bortset fra det centrale Kairo, Alexandria, turistområderne langs Rødehavets vestkyst (herunder Hurghada og Marsa Alam) samt Luxor og Aswan, nilkrydstogter imellem disse byer og Abu Simbel.

* Rejsende opfordres generelt til at udvise forsigtighed ved turistattraktioner, hoteller, offentlige bygninger og i nærheden af sikkerhedsmyndighederne og at undgå steder, hvor større menneskemængder er samlet.

* Ifølge ministeriet kan sikkerhedssituationen hurtigt ændre sig i Egypten, og rejsende opfordres til at følge med gennem de lokale medier og en eventuel repræsentant fra rejseselskabet på stedet.

Kilder: Udenrigsministeriets rejsevejledning

LÆS OGSÅ: Danske diplomater mødes med sikkerhedschef i Hurghada

LÆS OGSÅ: 22 Apollo-gæster afslutter ferie efter angreb i Hurghada

LÆS OGSÅ: Svensker blev stukket med kniv på hotel: - Jeg var utrolig heldig

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress